Planklagenævnets afgørelse om dispensation til kviste i Jammerbugt Kommune
Dato
14. juni 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Jammerbugt
Planklagenævnet afviste den 14. juli 2021 en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 15. april 2021. Afgørelsen vedrørte et afslag på dispensation fra lokalplan nr. 221 til etablering af kviste på ejendommen [A1], 9492 Blokhus. Afvisningen skyldtes, at nævnet vurderede, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, da klageren ikke havde besvaret en høring.
Klageren anmodede den 10. august 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren henviste til en e-mail af 2. juli 2021, som var sendt til Nævnenes Hus inden høringsfristen, og som indeholdt nye klagepunkter. Denne e-mail var ikke indgået i Planklagenævnets oprindelige sagsbehandling.
Genoptagelse af sagen
Planklagenævnet vurderede, at den manglende inddragelse af klagerens e-mail udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl. På baggrund heraf besluttede nævnet at genoptage sagen. Da e-mailen indeholdt retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelse, fandt Planklagenævnet, at de havde kompetence til at realitetsbehandle klagen, som derfor ikke skulle have været afvist i første omgang.
Sagens indhold og lokalplanbestemmelser
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 221, delområde 1. Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at sommerhuse skal have ligebenet saddeltag med en taghældning på mellem 20 og 30 grader, en facadehøjde på maks. 3 meter og en totalhøjde på maks. 5,0 meter. Tagbelægningen skal være af græs-/lyngtørv.
Kommunen havde givet afslag på dispensation til etablering af kviste med ensidigt tag og en højde på 5,045 meter. Kommunen begrundede afslaget med, at kviste med en anden tagform end husets ville forringe ejendommens visuelle helhed og ikke kunne indpasses i sommerhusområdet. Desuden vurderede kommunen, at selv mindre overskridelser af højdekravet ville danne præcedens.
Klageren anførte, at lokalplanen ikke tydeligt forbød kviste i delområde 1, og at de ansøgte kviste derfor burde være umiddelbart tilladte. Klageren klagede desuden over, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, da eksisterende huse i området havde kviste. Endelig mente klageren, at kommunen burde have besigtiget ejendommen for at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, jf. officialprincippet.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Vurdering af kvistenes tagudformning
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 6.1, som fastsætter krav til sommerhusets tagudformning (ligebenet saddeltag), alene regulerer selve sommerhusets tag og ikke eventuelle kvistes tagudformning. Bestemmelsen blev fundet at mangle den fornødne klarhed og præcision til at regulere kvistes tagudformning. Derfor fandt nævnet, at etablering af kviste med ensidigt tag er umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 6.1 og ikke kræver dispensation, jf. Planloven § 19. Planklagenævnet ophævede derfor den del af kommunens afgørelse, der vedrørte afslag på dispensation til kvistenes tagudformning.
Vurdering af kvistenes højde
Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at intet punkt eller tag må opføres med en større højde end 5,0 meter. Da de ansøgte kviste havde en højde på 5,045 meter, fandt Planklagenævnet, at dette var i strid med lokalplanen og krævede dispensation, jf. Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse om dispensation er en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve, men den skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.
Lighedsgrundsætningen
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen havde oplyst, at der ikke tidligere var dispenseret til en anden tagform eller til en bygningshøjde på 6 meter inden for lokalplanområdet. Selvom en anden ejendom havde en højere bygningshøjde, skyldtes dette en specifik bestemmelse i lokalplanen og ikke en dispensation.
Officialprincippet og beslutningsgrundlaget
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de havde tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse uden en besigtigelse. Kommunen havde adgang til byggetegninger, kortmateriale, luftfotos og fotos, hvilket normalt er tilstrækkeligt i dispensationssager.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnet ophævede den del af Jammerbugt Kommunes afgørelse af 15. april 2021, som vedrørte afslag på dispensation fra lokalplanens § 6.1 til kvistenes tagudformning. Nævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen vedrørende kommunens afslag på dispensation fra lokalplanens § 6.1 til kvistenes højde. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Lignende afgørelser