Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af uegnede grise

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 14. juni 2021 vedrørende transportegnethed af grise til eksport. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede, at flere grise ikke var egnede til den planlagte transport til Tyskland. Dette omfattede tre grise med øresår, to halte grise, en gris med hjernebetændelse og en gris med blødning fra endetarmen, potentielt en endetarmsprolaps.

Fødevarestyrelsens konstateringer

Under kontrolbesøget observerede Fødevarestyrelsen, at symptomerne hos grisen med hjernebetændelse blev væsentligt forværret, da den kom ud på rampen. Styrelsen vurderede, at de to halte grise og de tre grise med øresår var let erkendelige som uegnede til transport. Der blev optaget foto- og videodokumentation af nogle af de berørte grise. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr til eksport skal være egnede til transport, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede indskærpelsen den 28. juni 2021. Klageren anførte, at grisene med øresår var transportegnede, da de var sunde og raske med tørre sårskorper uden hævelse. Klageren medgav, at de to halte grise ikke skulle transporteres, men mente, at haltheden opstod i udleveringsrummet grundet den tilsynsførendes lange tidsforbrug under kontrollen. Klageren bestred også den tilsynsførendes vurdering af blødningen fra endetarmen og fandt indskærpelsen samt det gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg urimeligt, da få anmærkninger under normale omstændigheder ikke ville have ført til en indskærpelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen med henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kap. I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b, samt Dyrevelfærdslovens § 1 og Dyrevelfærdslovens § 2. Styrelsen uddybede, at grisene med øresår havde dybe sår med rødme og hævelse, og at der var stor risiko for forværring under transport på grund af angreb fra andre grise. Grisen med hjernebetændelse udviste balanceproblemer og skæv hovedholdning, som blev tydeligere under udlevering. Grisen med blødning fra endetarmen havde tykflydende, rødbrunt væske, og der var risiko for fornyet prolaps. For de halte grise bemærkede styrelsen, at den udviste adfærd var tegn på smerte. Fødevarestyrelsen understregede, at klageren bærer ansvaret for at sikre transportegnede grise, uanset om skader opstår i udleveringsrummet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 14. juni 2021 om, at dyr, der sendes til eksport, skal være egnede til den planlagte transport.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke har kompetence til at behandle klager over den tilsynsførende eller tidsforbruget under kontrollen, da disse ikke udgør afgørelser efter Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.

Vurdering af transportegnethed

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b. Nævnet lagde Fødevarestyrelsens beskrivelse af grisenes tilstande til grund som ubestridt. Det blev fremhævet, at forholdene på synstidspunktet er afgørende for vurderingen af transportegnethed, og at en eventuel opstået halthed under ventetid ikke ændrer på, at grisene var uegnede til transport på dette tidspunkt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at blødningen fra endetarmen kunne skyldes en endetarmsprolaps med risiko for fornyet prolaps, hvilket gør grisen uegnet til transport. Ligeledes blev Fødevarestyrelsens vurdering af grisenes øresår fastholdt, idet sårene undergik en patologisk proces, og der var risiko for angreb og yderligere skade fra andre grise under transport, uanset grisenes velbefindende.

Konsekvens af indskærpelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion ved overtrædelse af veterinærlovgivningen. Det er en lovbestemt konsekvens, at der skal foretages et opfølgende kontrolbesøg, jf. Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 3. Opkrævning af gebyr for dette opfølgende besøg er ligeledes en lovbestemt konsekvens, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 3.