Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om hajtænder og skiltning ved vejtilslutninger i Vesthimmerlands Kommune

Dato

17. januar 2022

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Vesthimmerlands Kommunes afgørelse vedrørende bl.a. hajtænder

Vesthimmerlands Kommune traf den 4. juni 2021 afgørelse om, at hajtænder og skiltning ved vejtilslutningerne mellem boligveje og A1, 9600 Aars, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1.67, Boligområde ved Tvebjerg Sø og Hans Egedes Vej, den sydvestlige del af parcelhuskvarteret, samt en dispensation af 4. april 2019. En beboer i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt de omstridte forhold var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om de krævede dispensation fra lokalplanens § 8.5 og § 8.7, samt om forholdene var i overensstemmelse med den tidligere dispensation af 4. april 2019.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrørte hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområdet på A1, 9600 Aars. Området er omfattet af lokalplan nr. 1-67, som i § 8.7 fastsætter krav til ubebyggede arealers udseende og udformning af opholdsarealer. Bestemmelsen angiver, at ubebyggede arealer skal gives et ryddeligt udseende med god helhedsvirkning, og at planer for udformning af opholdsarealer skal godkendes af kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Sagens tidligere forløb

Den 4. april 2019 gav Vesthimmerlands Kommune dispensation fra lokalplan nr. 1-67 og lokalplan nr. 1028 til udstykning af 43 boliggrunde. Af dispensationen fremgik det, at trafiksikkerheden kunne sikres ved hastighedsdæmpende foranstaltninger, og at en anden vejføring med eksempelvis afvigende materialer og hævede flader ville blive etableret for at dæmpe hastigheden. Et kortbilag til dispensationen illustrerede boligområdet med markerede overkørsler ved vejtilslutningerne til A1.

Den påklagede afgørelse

Kommunen begrundede sin afgørelse af 4. juni 2021 med, at lokalplanen ikke regulerer valg af materialer og belægninger i vejarealerne. Kommunen anførte desuden, at bilaget til dispensationen var en skitse, der illustrerede principper for udstykningen, og at markeringen af overkørsler på illustrationen derfor ikke medførte krav om særligt materialevalg. Kommunen vurderede, at vilkåret om hastighedsdæmpende foranstaltninger i dispensationen af 4. april 2019 var imødekommet ved etablering af to forskudte veje i stedet for en gennemkørende vej. Kommunen accepterede desuden en midlertidig løsning med Hoffman klodser, indtil slidlaget med bump kunne lægges på efter en periode.

Planklagenævnet behandlede klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 4. juni 2021. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klage over lokalplanens § 8.5

Klageren gjorde gældende, at der skulle laves en revideret beplantningsplan i overensstemmelse med dispensationen af 4. april 2019, jf. lokalplanens § 8.5. Da kommunen ikke havde truffet afgørelse vedrørende dette forhold, afviste Planklagenævnet at behandle klagepunktet, da nævnet kun kan tage stilling til forhold omfattet af den påklagede afgørelse.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Planklagenævnet vurderede, om hajtænder og Hoffmanns klodser var i strid med lokalplanens § 8.7, som klageren anførte. Bestemmelser i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18, og nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, jf. Planloven § 55.

Nævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens § 8.7, 1. pkt., om at ubebyggede arealer skal gives et ryddeligt udseende med god helhedsvirkning, ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Fortolkningen af bestemmelsen ville i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt den er overholdt. Desuden fandt nævnet, at lokalplanens § 8.7, 2. pkt., som kræver kommunal godkendelse af en plan for udformning af opholdsarealer, ikke kunne håndhæves som en bindende bestemmelse, da en sådan supplerende plan ikke tillægges retsvirkning. På den baggrund fandt nævnet, at etablering af hajtænder og Hoffmanns klodser var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8.7.

Vilkår i dispensationen af 4. april 2019

Klageren anførte, at der ikke var udført hastighedsdæmpende foranstaltninger ved vejkryds som anført i dispensationen af 4. april 2019, og at hajtænderne og skiltningen var i strid med dispensationen, idet kortbilaget angiveligt viste overkørsler med chaussesten. Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke havde fastsat et vilkår om hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af en anden vejbelægning i dispensationen af 4. april 2019. Udtrykket "trafiksikkerheden kan sikres ved hastighedsdæmpende foranstaltninger" blev ikke anset for tilstrækkeligt klart og præcist til at have karakter af et håndhævelsesbart vilkår. Nævnet fandt heller ikke, at der i dispensationen eller kortbilaget var fastsat udtrykkelige vilkår om materialevalg af vejarealerne, da det alene fremgik, at vejføringen etableres med eksempelvis afvigende materialer og hævede flader. Det forhold, at der var indtegnet overkørsler på kortbilaget, kunne ikke medføre et andet resultat.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 4. juni 2021. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lignende afgørelser