Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Middelfart Kommune traf den 6. april 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 206, Boligområde ved Billeshavevej i Strib, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 23 til kommuneplan 2017-2029. Kommunen vedtog endeligt planerne den 9. august 2021. Klagerne, herunder Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, en nabo, en lokal forening og en omboende, har klaget over screeningsafgørelsen og planvedtagelserne. Planklagenævnet har behandlet klagepunkter vedrørende planvedtagelsens overensstemmelse med reglerne om Natura 2000-områder, bilag IV-arter, miljøvurderingslovens minimumskrav til miljøscreening (jordforurening, grundvand, landskabelig påvirkning, skovbyggelinjen, lysgener, § 3-områder og dyreliv), samt kommunens overholdelse af officialprincippet i forbindelse med lokalplanvedtagelsen. Planklagenævnet har ikke behandlet øvrige klagepunkter. Nævnet har ikke givet medhold i klagerne, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen og planerne fortsat er gældende. Sagen vedrører et område på ca. 6,2 ha, der tidligere har været anvendt som olieberedskabslager, og som nu udlægges til helårsboligformål med etageboliger og rækkehuse. Området overføres fra landzone til byzone. Kommuneplantillægget ændrer bygningshøjden fra maksimalt 12 m til 24 m. Nærmeste Natura 2000-område, N111, Røjle Klint og Kasmose Skov, ligger ca. 1,5 km fra planområdet og omfatter habitatområde nr. 95, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfatter stor vandsalamander.
Planklagenævnet har behandlet klagerne over Middelfart Kommunes screeningsafgørelse og planvedtagelserne. Nævnet har ikke fundet grundlag for at give medhold i klagerne, og screeningsafgørelsen samt planerne forbliver derfor gældende.
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan ikke vurdere en plans hensigtsmæssighed.
Klagerne gjorde gældende, at kommunens vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder var utilstrækkelig. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at planerne ikke væsentligt vil påvirke Natura 2000-område N111, Røjle Klint og Kasmose Skov. Nævnet lagde vægt på afstanden til området og det forhold, at udpegningsgrundlaget overvejende består af naturtyper. En undersøgelse af stor vandsalamander viste ingen forekomst, og området blev vurderet uegnet som levested. Reglerne om væsentligheds- og konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet er implementeret i .
Klagerne anførte, at der var foretaget en utilstrækkelig vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter som flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser og vurderinger. Kommunen havde på baggrund af eksisterende data og supplerende feltundersøgelser (juni 2021) vurderet, at der ikke var yngle- eller rasteområder for flagermus eller padder i planområdet. Nævnet bemærkede, at observation af enkelte individer ikke er ensbetydende med yngle- eller rasteområder. Beskyttelsen af bilag IV-arter følger af Habitatdirektivet artikel 12, stk. 1, litra b og d, og er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og § 7, stk. 3.
Planklagenævnet vurderede, at planområdet har en mindre fysisk størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og at det ikke væsentligt kan påvirke et Natura 2000-område. Derfor skulle planerne kun miljøvurderes, hvis de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 2 og § 8, stk. 2, nr. 1.
Nævnet fandt, at kommunens miljøscreening var i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 10, jf. bilag 3. Kravene til en miljøscreening er oversigtlige, og der stilles ikke krav om detaljerede undersøgelser eller besigtigelser, medmindre der er konkret mistanke.
Klagerne anførte, at der var jordforurening på grunden. Kommunen oplyste, at der på screeningstidspunktet ikke var formodning om forurening. En efterfølgende uvildig miljøundersøgelse påviste ingen forurening, og Region Syddanmark har fjernet kortlægningen af området som forurenet. Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, og at planerne ikke medfører spredning af eksisterende forurening. Regler om jordforurening og ændret arealanvendelse findes i Jordforureningsloven § 8, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, § 8, stk. 3 og § 8, stk. 4.
Klagerne gjorde gældende, at området er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Kommunen havde i screeningen anført, at boligformål ikke er en forurenende aktivitet, og at der foreligger en godkendt vandhåndteringsplan. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at der ikke var en særlig risiko for spredning af forurening til grundvandsmagasiner.
Klagerne mente, at planerne ville påvirke kystlandskabet visuelt, og at visualiseringerne var forkerte. Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger. Visualiseringerne og beskrivelsen af den landskabelige påvirkning blev samlet set vurderet til at give et tilstrækkeligt indtryk af konsekvenserne. Miljøvurderingsloven stiller ikke krav om, at der ikke må være en visuel påvirkning, eller at der skal foretages visualiseringer.
Klagerne anførte, at reglerne for skovbyggelinjen skulle overholdes, og at screeningen ikke vurderede planernes betydning for denne. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Spørgsmålet om dispensation fra skovbyggelinjen henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, § 65 og § 69.
Klagerne gjorde gældende, at lys fra etagebyggeriet ville virke dominerende og ikke var medtaget i screeningen. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at der var tale om almindelig belysning fra et nyt boligområde. En miljøvurdering kræves kun ved væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2.
Klagerne anførte, at kommunen ikke havde redegjort for søernes dårlige naturkvalitet eller planernes påvirkning af disse. Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger. Søerne er beskyttede og skal bevares som grønt, rekreativt areal, og kommunen har planer om at forbedre deres tilstand.
Klagerne mente, at screeningen ikke omfattede levesteder for dyre- og plantearter, herunder grønspætter. Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, herunder ved besigtigelse og uvildig undersøgelse, som viste, at området ikke var egnet levested for særlige arter, og at observerede spætter var fouragerende, ikke ynglende. Realisering af planer, der medfører forsætlige drab på fugle, forudsætter dispensation fra Miljøstyrelsen, jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 9.
Klagerne gjorde gældende, at byrådsmedlemmerne ikke havde haft et korrekt beslutningsgrundlag, og at illustrationerne var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at byrådets afgørelse var baseret på utilstrækkeligt kendskab eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Lokalplanen angiver tydeligt maksimal bygningshøjde og placering på eksisterende olietanke. Reglerne om materiale til politiske beslutningstagere findes i Kommunale styrelseslov § 8, stk. 4 og § 20, stk. 3.
Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle klager vedrørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, da dette henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet. Spørgsmål om bygningers levetid ved placering på olietanke vedrører planforslagets hensigtsmæssighed og ligger uden for nævnets kompetence.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler Aabenraa Kommunes afgørelse af 27. juni 2018 om ikke at gennemføre en miljøvurdering (screeningsafgørelse) af forslag til lokalplan nr. 111, "Boligområde ´Bøgelund´ ved A 1 , Aabenraa". Planen blev endeligt vedtaget den 24. april 2019. Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over både screeningsafgørelsen og den endelige vedtagelse af planen.
Planområdet, der dækker cirka 3,9 hektar, ligger i landzone i den sydvestlige udkant af Aabenraa by. Det består primært af marker, der anvendes til afgræsning, samt en eksisterende hesteejendom. Området er omkranset af skov mod nord, syd og vest og afgrænses mod øst delvist af skov og eksisterende by. Hele planområdet er omfattet af skovbyggelinjen og ligger inden for kystnærhedszonen.
I den sydøstlige del af planområdet findes et vandløb, der er beskyttet i henhold til . En mindre sø, der tidligere var et regnvandsbassin og nu også er beskyttet efter , ligger umiddelbart uden for lokalplanområdet.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Området er i Kommuneplan 2015-2026 udlagt til boligformål. Efter udarbejdelsen af lokalplanforslaget og miljøscreeningen, men før den endelige vedtagelse af lokalplanen, blev Natura 2000-område N96, habitatområde H85 (Bolderslev Skov og Uge Skov), udvidet den 1. november 2018 til at omfatte skoven, der omkranser planområdet. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H85 inkluderer blandt andet stor vandsalamander, som er registreret i Bolderslev Skov, der er en del af habitatområdet.
Aabenraa Kommune traf den 27. juni 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget. I screeningsskemaet angav kommunen, at der ikke forventedes en væsentlig indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder, da det nærmeste Natura 2000-område på daværende tidspunkt lå cirka 2,5 km væk. Kommunen konkluderede, at planen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.
Danmarks Naturfredningsforening anførte i deres klager, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for planområdets naboskab med det udvidede Natura 2000-område og den mulige påvirkning heraf. Klageren gjorde gældende, at den manglende redegørelse var i strid med Planloven og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Yderligere klagepunkter omfattede:

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Halsnæs Kommunes Lokalplan 08.6 og tilhørende kommuneplantillæg nr. ...
Læs mere