Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse og destruktion af kosttilskud

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at tilsætning af Withania somnifera ikke er harmoniseret af fællesskabsreglerne, hvilket giver Danmark ret til at foretage egen vurdering af plantens farlighed. Styrelsen henviste til DTU's rolle som rådgivningsorgan og begrundede afgørelsen med DTU's generelle risikovurdering af 15. maj 2020, som blev bekræftet af den produktspecifikke vurdering. Styrelsen mente, at klager var behørigt partshørt over den påtænkte afgørelse og den generelle risikovurdering, og at den produktspecifikke vurdering ikke udgjorde oplysninger af væsentlig betydning, der krævede yderligere partshøring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 24. juni 2021 om påbud om tilbagekaldelse og destruktion af kosttilskudsprodukterne F1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de klagede sagsbehandlingsfejl, herunder begrundelses- og partshøringsmangler, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelseskravet

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 24. juni 2021 opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Nævnet vurderede, at der ikke er krav om at begrunde baggrunden for sanktionsvalget i forhold til en tidligere meddelt sanktion, men alene den trufne afgørelse. Fødevarestyrelsen havde begrundet sanktionsvalget med, at roden og rodekstrakter fra Withania somnifera er farlig i kosttilskud.

Partshøringsforpligtelsen

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringsforpligtelsen for så vidt angår styrelsens påtænkte sanktionsvalg. Ifølge Forvaltningslovens § 19, stk. 1 omfatter partshøringsforpligtelsen ikke oplysninger om myndighedernes påtænkte sanktionsvalg, da dette ikke er en del af sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.

Nævnet fandt dog, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat partshøringsforpligtelsen for så vidt angår DTU Fødevareinstituttets produktspecifikke risikovurdering af 10. juni 2021. Denne vurdering blev anset for en ekstern faglig vurdering, som klager ikke kunne antages at være bekendt med, og som var til ugunst for klager og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Styrelsen burde derfor have partshørt klager herom.

Imidlertid fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at partshøringsmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen. Nævnet vurderede, at afgørelsens resultat ikke ville være blevet påvirket af manglen, da konklusionen i den produktspecifikke risikovurdering var enslydende med den generelle risikovurdering af 15. maj 2020, som klager allerede var blevet partshørt om.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der ikke var juridisk eller fagligt belæg for Fødevarestyrelsens afgørelse. Klageren fremhævede, at sort peber, som indeholder piperin, indtages i langt højere mængder i almindelig kost uden at blive anset for sundhedsskadeligt, og at påbuddet derfor var i strid med ligebehandlingsprincippet. Det blev også anført, at fristen for at efterkomme påbuddet var urimelig kort, at der kun var partshørt over den ene del af påbuddet (tilbagekaldelse, men ikke destruktion), og at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet. Klageren mente desuden, at afgørelsen havde negativ indvirkning på varernes frie bevægelighed i EU, og at grundlaget for Fødevarestyrelsens afgørelse var bortfaldet efter en ny redegørelse fra EFSA, der præciserede, at deres tidligere sikkerhedsvurdering af piperin kun angik det kemiske stof piperin som aroma, ikke piperin fra sort peber.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at kosttilskud med piperinekstrakt ikke kan sammenlignes med almindelig sort peber i kosten, da kosttilskud er koncentrerede kilder og indtages dagligt i en specifik dosis. Styrelsen henviste til, at DTU Fødevareinstituttet er deres rådgivningsorgan, og at deres risikovurderinger lægges til grund for risikohåndtering. Fødevarestyrelsen afviste, at EFSA's nye svar ændrede deres vurdering, og oplyste, at syv andre virksomheder havde modtaget lignende påbud. Styrelsen anførte, at tilbagekaldelse er standard ved farlige fødevarer i henhold til Fødevareforordningen artikel 14 og Fødevareforordningen artikel 19, stk. 1. De bemærkede også, at tilsætning af piperinekstrakt ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver medlemsstaterne ret til at foretage nationale vurderinger. Vedrørende partshøringen erkendte styrelsen, at destruktion ikke var nævnt i den første partshøring, men at klageren fik aktindsigt i udkastet til afgørelse, hvor det fremgik.