Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende bebyggelsesprocent i Allerød Kommune

Allerød Kommune meddelte den 19. maj 2021 dispensation fra lokalplan nr. 224A, Horsemose Villaby, til en bebyggelsesprocent på 29,3 i forbindelse med opførelsen af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1], 3450 Allerød. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 224A, Horsemose Villaby, og ligger i delområde 1. Lokalplanens formål er at bevare området som et villaboligområde med fritliggende enfamiliehuse. Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25. Det ansøgte projekt med et enfamiliehus på 108 m2 på en ejendom på 369 m2 resulterer i en bebyggelsesprocent på 29,3, hvilket kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Kommunens afgørelse og naboorientering

Kommunen henviste i sin afgørelse til, at opførelsen af det ansøgte enfamiliehus krævede dispensation fra lokalplanens § 6.1. Projektet blev sendt i naboorientering til ejere og lejere af de nærmeste ejendomme ([A2], [A4] og [A3]) i perioden fra den 22. marts til 8. april 2021. I høringsperioden modtog kommunen indsigelser fra klageren, herunder vedrørende skyggeforholdene, som var illustreret med skyggediagrammer.

Klagepunkter til Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede følgende retlige spørgsmål i sagen:

• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed (f.eks. belastning af villakvarteret, præcedens, indbliks- og skyggegener) eller forhold reguleret af byggelovgivningen (f.eks. Bygningsreglementet 2018 (BR18)), da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven eller falder uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Allerød Kommunes afgørelse af 19. maj 2021 om dispensation fra lokalplan nr. 224A, Horsemose Villaby. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere dispensationens hensigtsmæssighed eller forhold reguleret af byggelovgivningen.

Mulighed for at give dispensation

Klageren anførte, at dispensationen ikke burde være givet, da den negligerer lokalplanens tilladte bebyggelsesprocent på 25. Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 6.1. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen om bebyggelsesprocent er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af lokalplanens principper. Der var ingen henvisning til bestemmelsen i formålsbestemmelsen, og ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den måtte anses for en del af planens principper. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1.

Officialprincippet

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, da de indsendte skyggediagrammer ikke var fyldestgørende. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet. Selvom skyggediagrammerne ikke nøjagtigt visualiserede skyggeforholdene, havde kommunen adgang til andre relevante oplysninger, herunder byggetegninger og visualiseringer af det ansøgte byggeri. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, inden afgørelsen blev truffet.

Naboorientering

Klageren anførte, at flertallet af de berørte beboere i området ikke var blevet hørt, og henviste specifikt til ejendommene [A5] og [A6]. Kommunen havde foretaget nabohøring af de matrikulære naboer ([A2], [A4] og [A3]), da de vurderede, at kun disse ejendomme ville blive påvirket af byggeriet. Efter Planlovens § 20, stk. 1 og Planlovens § 20, stk. 2 er der overladt et vist skøn til kommunen med hensyn til, hvilke ejendomme der berøres af påtænkte dispensationer. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at en forudgående orientering af øvrige beboere i området var af underordnet betydning. Nævnet kunne således ikke give medhold i klagepunktet.