Ikast-Brande Kommunes afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for skovrydning ophævet

Ikast-Brande Kommune traf den 7. maj 2021 afgørelse om, at rydning af skov på en ejendom ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omhandlede rydning af et ca. 1,2 ha stort skovareal med henblik på udstykning til boliger. Kommunen baserede sin screeningsafgørelse på, at den kun vedrørte skovrydningen, da anvendelsen til boligformål var screenet i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget.

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Ikast-Brande, påklagede afgørelsen den 4. juni 2021. Klagen anførte, at projektet var miljøvurderingspligtigt, og at screeningen var foretaget på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Det blev fremhævet, at træfældningen var sket inden ansøgning og afgørelse, og at der ikke var foretaget en tilstrækkelig kumulativ vurdering i forhold til den lokalplan, der udløste skovfældningen.

Klager påpegede desuden, at fældningen var sket, før træerne var korrekt undersøgt for egnethed som yngle- og rasteområder for bilag IV-arten flagermus. Det blev anført, at det ikke var acceptabelt, at bygherre subjektivt havde vurderet træerne, og at en ekspert efterfølgende havde vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at træerne kunne anvendes som rasteområde. Klager henviste til, at screeningen burde foretages ud fra, at fældningen ikke var sket, og at der var fældet væsentligt flere træer end beskrevet i screeningen.

Endvidere blev det anført, at træfældningen ville have en stor negativ indvirkning på den fredede Brandlund Hede, og at kommunen havde overdraget dele af undersøgelser og vurderinger til bygherren, trods dennes økonomiske interesse i sagen. Det blev også nævnt, at Planklagenævnet tidligere havde ophævet relaterede lokalplaner for området.

Ikast-Brande Kommune bemærkede, at omkringliggende skovarealer udgjorde et tilstrækkeligt alternativ for flagermus, og at lokalplanen indeholdt bestemmelser om tilplantning, der på sigt ville styrke områdets økologiske funktion. Kommunen erkendte, at der var fjernet flere træer end screenet, og begrundede den lange sagsbehandlingstid med travlhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen med fokus på screeningsafgørelsens omfang, da nævnet kun prøver retlige spørgsmål i sager om screeningsafgørelser efter Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.

Screeningsafgørelsens omfang

Nævnet fandt, at Ikast-Brande Kommunes screeningsafgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Kommunen havde fejlagtigt lagt til grund, at screeningen alene skulle omfatte rydning af skov og ikke den resterende del af projektet, som vedrørte opførelse af boliger. Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at screeningsafgørelsen efter Miljøvurderingslovens § 21 skal inddrage hele projektet, herunder opførelsen af boliger, da skovrydning og boligbyggeri udgjorde et integreret projekt i VVM-reglernes forstand. Dette er i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens bilag 6, punkt 1, litra a, som kræver, at der tages hensyn til ”hele” projektets dimensioner og udformning, samt EU-Kommissionens fortolkningsnote til VVM-direktivet.

Nævnet bemærkede desuden, at en miljøvurdering af planer og programmer, som nævnt i Miljøvurderingslovens § 6, ikke træder i stedet for den vurdering, der skal foretages af konkrete projekter. Dette forbud gengives i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/42.

Behov for afværgeforanstaltninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at kommunens screeningsafgørelse selv angav, at det ikke kunne udelukkes, at fældede løvtræer havde fungeret som yngle- og rasteområde for flagermus. Nævnet vurderede, at dette indikerede et behov for afværgeforanstaltninger. En screeningsafgørelse er ikke en tilladelse, og der kan derfor ikke stilles vilkår heri. Hvis der er behov for at stille vilkår for at holde projektet under grænsen for væsentlig indvirkning på miljøet, skal der i stedet træffes afgørelse om miljøvurderingspligt. Nævnet fandt derfor, at projektet var omfattet af krav om miljøvurdering og Miljøvurderingslovens § 25-tilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 7. maj 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.