Klage over Middelfart Kommunes screeningsafgørelse og lokalplan for hotel ved Teglgårdsvej

Middelfart Kommune traf den 1. marts 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 22 og lokalplan nr. 205, Hotel ved Teglgårdsvej, Middelfart. Kommunen vedtog desuden lokalplanen endeligt den 21. juni 2021. En række naboer til lokalplanområdet klagede over både screeningsafgørelsen og planvedtagelsen.

Planklagenævnets behandlingsområder

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

• Om Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til støj, trafik og parkering.
• Om der skulle have været foretaget en obligatorisk miljøvurdering af planerne i henhold til Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.
• Om lokalplanen var i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen havde overholdt officialprincippet.
• Om Planlovens regler om inddragelse af offentligheden var overholdt.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan dog ikke vurdere, om en plans indhold er hensigtsmæssigt, eller om der er tale om politiske eller økonomiske beslutninger, da Miljøvurderingsloven alene stiller krav til procedurer og grundlaget for beslutninger.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende støjpåbud, manglende tilsyn/håndhævelse, alkoholbevilling eller spørgsmål om store events og fester i boligområdet, da disse enten faldt uden for nævnets kompetence eller vedrørte planernes hensigtsmæssighed snarere end retlige forhold.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Middelfart Kommunes screeningsafgørelse eller den endelige vedtagelse af lokalplanen. Dette betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.

Miljøscreening og obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at det planlagte ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Nævnet vurderede desuden, at planområdet havde en mindre fysisk størrelse i forhold til kommunens samlede areal, hvilket betød, at planerne kun skulle miljøvurderes, hvis de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Nævnet konkluderede, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til støj, trafik og parkering i forbindelse med miljøscreeningen. Kravene til en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3, som angiver kriterier for bestemmelse af planens indvirkning på miljøet. Kommunen havde lagt vægt på en støjredegørelse fra en certificeret rådgiver, der viste, at udvidelsen af hotellet ikke ville medføre en forøgelse af støjbelastningen i strid med et eksisterende påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42. Der blev heller ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var pligt til at udarbejde en fuld miljøvurdering.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Planklagenævnet fandt, at lokalplanen var i overensstemmelse med den dagældende kommuneplan, da kommuneplantillæg nr. 22 til kommuneplan 2017-2029 udlagde en del af et boligområde til erhvervsområde for hotel-, konference- og restaurationsvirksomhed. Dette var i overensstemmelse med Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, som fastslår, at en lokalplan ikke må være i strid med kommuneplanen, herunder dens hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser, jf. Planlovens § 11, stk. 2, nr. 1, Planlovens § 11, stk. 2, nr. 2 og Planlovens § 11, stk. 2, nr. 3.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Nævnet vurderede, at lokalplanens formål, som beskrevet i Planlovens § 15, stk. 1, var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Formålet omfattede fastlæggelse af områdets anvendelse til hotel- og konferencecenter, bevaring af hovedbygning, rammer for ny bebyggelse og vejadgang. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vedtagelsen af planen.

Beslutningsgrundlaget (officialprincippet)

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunen var ikke forpligtet til at tilvejebringe nye oplysninger eller yderligere undersøgelser af støjforholdene, da afgørelsen var truffet på baggrund af en støjredegørelse udarbejdet af et Miljøstyrelsen-certificeret støjrådgivningsfirma. Kommunen havde de fornødne oplysninger til at træffe afgørelse i sagen.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Kommunen havde overholdt Planlovens regler om inddragelse af offentligheden. Lokalplanforslaget havde været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 3. marts til den 3. maj 2021, og kommunen havde forholdt sig til alle indkomne høringssvar, jf. Planlovens § 24, stk. 5, Planlovens § 24, stk. 6, Planlovens § 24, stk. 7 og Planlovens § 27, stk. 1.

Manglende bestemmelser om støjgrænser i lokalplanen

Planklagenævnet fandt, at lokalplanen var i overensstemmelse med kravene til indholdet efter Planlovens § 15, stk. 1. Kommunen var ikke forpligtet til at optage bestemmelser om støjgrænser i lokalplanen efter Planlovens § 15 a, stk. 1, da der ikke var tale om, at et støjbelastet areal blev udlagt til støjfølsom anvendelse. Hotellet var allerede reguleret af et støjpåbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42.