Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Københavns Kommune afslog den 27. januar 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne, til bibeholdelse af et hegn ved ejendommen [A1]. Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede flere centrale spørgsmål i sagen:
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne, offentligt bekendtgjort den 20. november 1987. Lokalplanens § 4, stk. 2, fastsætter, at forhaverne skal hegnes særskilt med et for kvarteret passende hegn efter magistratens nærmere godkendelse, medmindre anden ordning godkendes af magistraten. Planklagenævnet fortolkede denne bestemmelse som en dispensationsbestemmelse, der kræver tilladelse/dispensation for enhver opsætning af hegn.
Kommunen begrundede sit afslag med, at hegnets placering og højde ikke var i overensstemmelse med den bevaringsværdige rækkehusbebyggelses helhedspræg og det, der tilstræbes i området. Kommunen fremhævede, at hjørnehusene med skrå hjørneafskæring og forareal friholdt for hegning er en væsentlig del af Kartoffelrækkehus-bebyggelsens grundidé og struktur.
Sagen omhandlede to dele af hegnet: en ældre del, der var etableret, da klageren overtog ejendommen i 2013, og en nyere del, som klageren selv opførte efter overtagelsen. Planklagenævnet lagde til grund, at den ældre del af hegnet var opført efter lokalplanens vedtagelse i 1987, da der ikke forelå oplysninger om det modsatte. Nævnet fandt derfor, at denne del af hegnet krævede tilladelse/dispensation og ikke havde karakter af et eksisterende lovligt forhold.
Planklagenævnet vurderede dog, at kommunen havde fortabt retten til at kræve den ældre del af hegnet lovliggjort som følge af indrettelseshensyn. Dette skyldtes, at hegnet havde eksisteret i omkring 15 år eller mere, da kommunen blev opmærksom på det i 2018, og at der var tale om et hegn af begrænset omfang. Desuden var lokalplanens bestemmelse en dispensationsbestemmelse, hvilket betød, at det ikke var i strid med lokalplanens principper at tillade hegnet. Der var ingen oplysninger om, at den tidligere ejer var opmærksom på, at hegnet krævede tilladelse/dispensation.
For den del af hegnet, som klageren selv opførte efter 2013 (senest juni 2014), fandt Planklagenævnet ikke, at der forelå indrettelseshensyn. Der var kun gået 4-5 år fra opførelsen til kommunen indledte en lovliggørelsessag, hvilket nævnet anså for et for kort tidsrum til at give klageren berettigede forventninger om, at kommunen ikke ville kræve forholdet lovliggjort.
Klageren anførte, at kommunen havde "sat skøn under regel" ved at fastlægge retningslinjer for hegn i Kartoffelrækkerne og afvise ansøgninger, der ikke efterlevede disse. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering og ikke havde handlet i strid med forbuddet mod skøn under regel. Kommunens afgørelse var konkret begrundet og baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Vedrørende lighedsgrundsætningen anførte klageren, at andre hjørneejendomme havde lignende hegn. Planklagenævnet afviste dette argument med henvisning til, at en tidligere tilladelse til hegn ved [A4] blev betragtet som en fejl af kommunen, og at hegnet ved [A5] var etableret før lokalplanens vedtagelse. Forskelle i behandling af hjørneejendomme mod [A2] og [A6] blev anset for sagligt begrundet i de forskellige bymæssige kontekster.
Endelig afviste Planklagenævnet klagepunktet om ekspropriation, da lokalplanlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, og håndhævelse af en lokalplan ikke i dette tilfælde udgjorde ekspropriation.
Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:
Planklagenævnet ophævede den del af Københavns Kommunes afgørelse, som vedrørte afslag på dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til den del af hegnet, som var etableret, da klageren overtog ejendommen. Dette skyldtes, at klageren havde berettigede forventninger som følge af indrettelseshensyn, idet hegnet havde eksisteret i en lang årrække, og der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende samfundsmæssige interesser i at kræve det fjernet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen. Dette betød, at kommunens afslag på dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til den del af hegnet, som klageren opførte efter sin overtagelse af ejendommen, blev opretholdt. For denne del af hegnet fandt nævnet, at tidsrummet (4-5 år) var for kort til, at der kunne påberåbes indrettelseshensyn, der begrænsede kommunens mulighed for at kræve forholdene lovliggjort.
Planklagenævnet fandt desuden, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering baseret på saglige planlægningsmæssige hensyn, og at der ikke var sket usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen. Klagepunktet om ekspropriation blev også afvist.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.



Frederikshavn Kommune traf den 31. januar 2020 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. SKA.242.B, Boligområde Vesterby, Skagen, til at bibeholde højden på et hegn mod vej på ejendommen A 1, 9990 Skagen. Lokalplanens § 11.4 fastsætter, at plankeværker mod offentlig vej/sti ikke må overstige 1,20 m i højden. Kommunens tilsyn den 19. december 2019 viste, at hegnet målte mellem 1,34 m og 1,86 m.
Kommunen begrundede afslaget med flere punkter, herunder:
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ejeren af ejendommen klagede den 19. februar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der ifølge klageren var mange nyere hegn i området på minimum 180 cm. Klageren henviste konkret til flere ejendomme i området som sammenligningsgrundlag. Derudover gjorde klageren gældende, at huset ligger ca. 75 cm under fortovshøjde, hvilket medfører væsentligt flere støj- og indsigtsgener, og at plankeværket ikke virker skæmmende for området.
Kommunen oplyste, at den havde foretaget en ny besigtigelse den 29. september 2020 og vurderede, at ingen af de af klageren nævnte ejendomme havde forhold, der var sammenlignelige med klagerens. Kommunen forklarede, at flere af de nævnte ejendomme var omfattet af andre lokalplaner, der tillod højere hegn, eller at hegnene var opført før lokalplanernes vedtagelse og dermed var lovlige eksisterende forhold. For en ejendom på A 9 konstaterede kommunen, at et nyt hegn var opsat efter august 2009 og vurderede, at det kunne være et ulovligt forhold, som ville kræve lovliggørelse, medmindre ejeren kunne dokumentere, at hegnet var opsat før lokalplanens vedtagelse den 28. april 2010. Kommunen bemærkede desuden, at begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej, og at hegn mod parkeringspladsen på A 2 ikke var i strid med lokalplanen.

Sagen omhandler Gribskov Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om hegn på en ejendom i Dronningm...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Sønderborg Kommunes påbud om lovliggørelse af et fast hegn, der var ...
Læs mere