Planklagenævnets afgørelse om dispensation til hegn i Kartoffelrækkerne

For den del af hegnet, som klageren selv opførte efter 2013 (senest juni 2014), fandt Planklagenævnet ikke, at der forelå indrettelseshensyn. Der var kun gået 4-5 år fra opførelsen til kommunen indledte en lovliggørelsessag, hvilket nævnet anså for et for kort tidsrum til at give klageren berettigede forventninger om, at kommunen ikke ville kræve forholdet lovliggjort.

Kommunens skøn og ligebehandlingsprincippet

Klageren anførte, at kommunen havde "sat skøn under regel" ved at fastlægge retningslinjer for hegn i Kartoffelrækkerne og afvise ansøgninger, der ikke efterlevede disse. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering og ikke havde handlet i strid med forbuddet mod skøn under regel. Kommunens afgørelse var konkret begrundet og baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Vedrørende lighedsgrundsætningen anførte klageren, at andre hjørneejendomme havde lignende hegn. Planklagenævnet afviste dette argument med henvisning til, at en tidligere tilladelse til hegn ved [A4] blev betragtet som en fejl af kommunen, og at hegnet ved [A5] var etableret før lokalplanens vedtagelse. Forskelle i behandling af hjørneejendomme mod [A2] og [A6] blev anset for sagligt begrundet i de forskellige bymæssige kontekster.

Endelig afviste Planklagenævnet klagepunktet om ekspropriation, da lokalplanlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, og håndhævelse af en lokalplan ikke i dette tilfælde udgjorde ekspropriation.

Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Planklagenævnet ophævede den del af Københavns Kommunes afgørelse, som vedrørte afslag på dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til den del af hegnet, som var etableret, da klageren overtog ejendommen. Dette skyldtes, at klageren havde berettigede forventninger som følge af indrettelseshensyn, idet hegnet havde eksisteret i en lang årrække, og der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende samfundsmæssige interesser i at kræve det fjernet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen. Dette betød, at kommunens afslag på dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til den del af hegnet, som klageren opførte efter sin overtagelse af ejendommen, blev opretholdt. For denne del af hegnet fandt nævnet, at tidsrummet (4-5 år) var for kort til, at der kunne påberåbes indrettelseshensyn, der begrænsede kommunens mulighed for at kræve forholdene lovliggjort.

Planklagenævnet fandt desuden, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering baseret på saglige planlægningsmæssige hensyn, og at der ikke var sket usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen. Klagepunktet om ekspropriation blev også afvist.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Klagerens anbringender

Ejeren af ejendommen klagede den 19. februar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der ifølge klageren var mange nyere hegn i området på minimum 180 cm. Klageren henviste konkret til flere ejendomme i området som sammenligningsgrundlag. Derudover gjorde klageren gældende, at huset ligger ca. 75 cm under fortovshøjde, hvilket medfører væsentligt flere støj- og indsigtsgener, og at plankeværket ikke virker skæmmende for området.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen oplyste, at den havde foretaget en ny besigtigelse den 29. september 2020 og vurderede, at ingen af de af klageren nævnte ejendomme havde forhold, der var sammenlignelige med klagerens. Kommunen forklarede, at flere af de nævnte ejendomme var omfattet af andre lokalplaner, der tillod højere hegn, eller at hegnene var opført før lokalplanernes vedtagelse og dermed var lovlige eksisterende forhold. For en ejendom på A 9 konstaterede kommunen, at et nyt hegn var opsat efter august 2009 og vurderede, at det kunne være et ulovligt forhold, som ville kræve lovliggørelse, medmindre ejeren kunne dokumentere, at hegnet var opsat før lokalplanens vedtagelse den 28. april 2010. Kommunen bemærkede desuden, at begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej, og at hegn mod parkeringspladsen på A 2 ikke var i strid med lokalplanen.