Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn

Slagelse Kommune vedtog den 26. april 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 34 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn. En virksomhed, der ligger inden for planområdet, klagede over disse planvedtagelser. Klagen omhandlede en række spørgsmål vedrørende kommunens overholdelse af planloven og forvaltningsretlige principper. Planklagenævnet behandlede klagen, men kunne ikke give medhold i klagepunkterne, hvilket betyder, at planerne fortsat er gældende. Nævnet kunne dog ikke behandle et klagepunkt vedrørende anvendelsesændring i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, da dette ikke vedrørte de påklagede afgørelser.

Baggrund for planvedtagelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens virksomhed i 2018 blev konstateret at overskride støjvilkår i sin miljøgodkendelse. Klageren ansøgte den 20. december 2018 om byggetilladelse til en støjmur, men Slagelse Kommune nedlagde den 6. februar 2019 et forbud efter Planlovens § 14 mod opførelse af muren. Dette forbud blev ikke påklaget til Planklagenævnet, men klageren anlagde retssag mod kommunen og anmodede om genoptagelse af sagen, idet klageren mente, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring. Planklagenævnet ophævede og hjemviste i en afgørelse af 13. december 2021 kommunens afgørelse om afslag på genoptagelse, da nævnet fandt, at kommunen var forpligtet til at partshøre klageren forud for nedlæggelsen af forbuddet, og at den manglende partshøring var en væsentlig mangel, der medførte ugyldighed.

Planernes indhold og formål

De vedtagne planer, lokalplan nr. 1230 og kommuneplantillæg nr. 34, har til formål at fastlægge områdets anvendelse til centerformål og erhvervsformål (let erhverv) for at understøtte udviklingen i nærområdet og skabe et bedre samspil med den omgivende by. Planerne fastlægger også en zonering for at forebygge miljøkonflikter. Lokalplanens § 9.4 indeholder en specifik bestemmelse om, at der ikke må opføres faste hegn eller støjmure i delområde 1 og 2, med undtagelse af terrorsikring og hegning af butikkers containerplads. Planområdet omfatter primært en del af en matrikel på Korsør Havn. Kommuneplantillæg nr. 34 er siden blevet aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2021, men dets rammebestemmelser er videreført uændret.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede følgende centrale spørgsmål i sagen:

• Om kommunen var afskåret fra at vedtage planerne som følge af bindende forhåndstilsagn.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt Planlovens § 27, stk. 1 vedrørende inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser.
• Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.
• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
• Om lokalplanens § 9.4 har karakter af ekspropriation.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelserne har overholdt lighedsgrundsætningen.
• Om lokalplanen er i overensstemmelse med Planlovens § 15 a og Planlovens § 15 b vedrørende støj- og lugtgener.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Slagelse Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 34 og lokalplan nr. 1230. Dette betyder, at planerne fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet bemærkede, at selvom kommuneplantillæg nr. 34 er ophævet, har nævnet valgt at tilkendegive sin vurdering af de påklagede spørgsmål, da indholdet er videreført i kommuneplan 2021.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn, der afskar den fra at vedtage lokalplanen. Nævnet lagde vægt på, at en kommune altid har ret til at ændre planlægningen for et område, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Borgere kan ikke have berettigede forventninger om, at plangrundlaget ikke vil blive ændret. De afgørelser, klageren henviste til, blev anset for ikke at være sammenlignelige, da de vedrørte foreløbige retsvirkninger og ikke vedtagelse af en lokalplan.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt reglerne for inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser, jf. Planlovens § 27, stk. 1. Klagerens indsigelse var indgået i den politiske behandling af planforslagene. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, og det udgør ikke en retlig mangel, at kommunen ikke har imødekommet visse indsigelser, da kommunen har et vidt skøn i forhold til indholdet af en lokalplan.

Partshøring

Planklagenævnet vurderede, at klageren var så væsentligt og individuelt berørt af planerne, at klageren var part i sagen. Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klageren inden den endelige vedtagelse af planerne. Selvom manglende partshøring generelt anses for en væsentlig mangel, fandt nævnet i denne konkrete sag, at den manglende partshøring ikke medførte en væsentlig retlig mangel. Dette skyldtes, at klageren havde indgivet en indsigelse mod planforslagene i offentlighedsperioden og dermed haft mulighed for at komme med bemærkninger, som indgik i den politiske behandling, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Nævnet fandt, at planerne havde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, som fremgår af lokalplanens § 1, herunder fastlæggelse af anvendelse til center- og erhvervsformål, zonering for at forebygge miljøkonflikter og sikring af et åbent og transparent område, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Miljøhensyn, herunder støj, er saglige planlægningsmæssige hensyn. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn eller udøvet magtfordrejning ved vedtagelsen af planen, jf. Planlovens § 13, stk. 1.

Ekspropriativ karakter af lokalplanen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 10 til at fastsætte en lokalplanbestemmelse om, at der ikke må opføres faste hegn eller støjmure i lokalplanens delområder. Nævnet vurderede, at bestemmelsen i lokalplanens § 9.4 ikke udgjorde en sådan særligt intens og konkret indskrænkning i klagerens rådighed over ejendommen, at den afskar klageren fra en økonomisk rimelig udnyttelse. Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, og lokalplanens retsvirkninger vedrører alene fremtidige forhold, uden at udløse handlepligt for eksisterende lovlig anvendelse.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at en kommune planlægger for forskellige anvendelser af områder, selvom de ligner hinanden, eller at den fastsætter forskellige bebyggelsesregulerende bestemmelser i nærliggende områder.

Krav i forhold til støjgener og lugtgener

Planklagenævnet fandt, at Planlovens § 15 a, stk. 1 (støjgener) og Planlovens § 15 b, stk. 1 (lugtgener) ikke fandt anvendelse i den konkrete sag. Lokalplanen udlægger ikke arealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger) eller forureningsfølsom anvendelse (f.eks. boliger, institutioner, kontorer, rekreative anlæg), men derimod til centerformål og let erhverv.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.