Afvisning af klage på grund af overskredet klagefrist i sag om landzonetilladelse til maskinhus

Frederikssund Kommune meddelte den 19. juni 2019 afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til et maskinhus og påbød samtidig fysisk lovliggørelse af bygningen. Afgørelsen blev sendt til klageren med en klagevejledning, der angav en klagefrist på 4 uger til Planklagenævnet via klageportalen.

Klageforløb

Klageren henvendte sig til kommunen den 29. juni og 16. juli 2019 med spørgsmål til afgørelsen, men indgav ikke en formel klage inden for fristen. Den 6. januar 2021 indgav klageren en klage til Planklagenævnet. Efterfølgende anmodede klageren om, at sagen blev overført til en anden verserende sag hos Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet videresendte den del af klagen, der vedrørte landzonetilladelsen, til Planklagenævnet den 16. april 2021. Klageren oprettede formelt klagen i klageportalen den 5. maj 2021.

Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet.

Beregning af klagefrist

Nævnet fastslår, at klagefristen på 4 uger, jf. Planklagebekendtgørelsens § 2, stk. 1, begyndte at løbe fra modtagelsen af kommunens afgørelse den 19. juni 2019. Klagefristen udløb derfor den 17. juli 2019. Da klagen først blev endeligt oprettet i klageportalen den 5. maj 2021, er den indgivet næsten to år for sent.

Vurdering af fristoverskridelsen

Planklagenævnet har en restriktiv praksis for overskridelse af klagefrister. Nævnet finder ingen undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af fristen. Der lægges vægt på, at kommunen gav korrekt og fyldestgørende klagevejledning om både frist og procedure. Klagerens henvendelser til kommunen i juni og juli 2019 anses ikke for at være klager.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.