Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for parkeringsplads ved Dodekalitten
Dato
31. januar 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Lolland Kommunes afgørelse om, at en parkeringsplads og et
Lolland Kommune traf den 13. april 2021 afgørelse om, at en etableret parkeringsplads og et skilt på ejendommen matr.nr. [F1] krævede landzonetilladelse og påbød lovliggørelse af forholdene. Ejendommen, der ligger i landzone, er noteret som en landbrugsejendom og består hovedsageligt af dyrket mark. Parkeringspladsen med flis og skiltet om privat parkering er etableret på den nordlige del af ejendommen, cirka 150 meter nordøst for kunstinstallationen Dodekalitten.
Lolland Kommune vurderede, at etableringen af parkeringspladsen udgjorde en ændret anvendelse af arealet, som tidligere var landbrugsjord, og at dette krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen anerkendte behovet for bedre parkeringsmuligheder i området, men fastholdt, at ejendommens ejer ikke var i god tro, da vedkommende tidligere var blevet informeret om, at en tilladelse ikke kunne forventes, og at der arbejdedes på at finde en alternativ placering. Kommunen påbød klageren enten at søge om retlig lovliggørelse, hvilket dog ikke forventedes at blive imødekommet, eller fysisk at lovliggøre forholdet.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet, idet klagen alene vedrørte kommunens afgørelse om, at forholdene krævede landzonetilladelse. Klageren anførte, at der ikke var sket en ændring af anvendelsen, da der allerede før etableringen af parkeringsarealet blev parkeret i området af turister, og at parkeringspladsen blot sikrede forholdene. Klageren mente desuden, at parkeringspladsens størrelse og udseende faldt under bagatelgrænsen for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse.
Planklagenævnets kompetence og vurdering
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse.
Nævnet bemærkede, at der gælder en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse, hvor der i hvert enkelt tilfælde skal vurderes, om forholdet har betydning i forhold til landzonebestemmelsernes formål. En ændret anvendelse skal antage en vis blivende karakter, hvor en periode på 6 uger som udgangspunkt anses for kortvarig, medmindre anvendelsen gentages jævnligt. Desuden skal den ændrede anvendelse være relevant i forhold til landzonereglerne, hvilket eksempelvis ikke har været tilfældet for stiforløb eller etablering af indkørsel med stabilgrus på landbrugsejendomme i tidligere praksis.
Planklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 13. april 2021 om, at en etableret parkeringsplads og et skilt på ejendommen matr.nr. [F1] kræver landzonetilladelse.
Begrundelse for afgørelsen
Nævnet fandt, at etableringen af parkeringspladsen og opstillingen af skiltet udgjorde et samlet projekt, som medførte en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Denne vurdering byggede på, at luftfotos viste, at arealet i perioden 1995-2020 udgjorde en del af en dyrket mark, og at inddragelsen af marken derfor udgjorde en ændret anvendelse. Det forhold, at turister tidligere havde parkeret ulovligt i området på grund af turistattraktionen Dodekalitten, ændrede ikke ved kravet om landzonetilladelse.
Konsekvenser og klagevejledning
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Lolland Kommune vil fastsætte en ny frist for lovliggørelse af forholdene.
Lignende afgørelser