Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. maj 2021. Styrelsen havde inddraget klagers samlede beholdning af overskydende betalingsrettigheder, svarende til 7,40 ha, for støtteårene 2019 og 2020.
Landbrugsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klager ikke havde udnyttet betalingsrettighederne i to på hinanden følgende støtteår. Dette var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 31, stk. 1.
Klager påklagede afgørelsen den 14. maj 2021 og anførte, at arealerne var i drift i både 2019 og 2020, og at klager ønskede fortsat drift og landbrugsstøtte. Klager oplyste, at arealerne var bortforpagtet i 2018, og at forpagteren muligvis havde begået en fejl ved ikke at ansøge om landbrugsstøtte. Klager ønskede derfor at overdrage betalingsrettighederne til forpagteren.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. maj 2021 om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder.
Nævnet lagde vægt på, at klager i støtteårene 2019 og 2020 havde betalingsrettigheder svarende til 7,40 ha, men hverken indsendte fællesskema med ansøgning om grundbetaling eller anmodning om overdragelse af betalingsrettigheder. Indsendelse af fællesskema er en betingelse for at modtage støtte, jf. Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 6, stk. 1.
Nævnet konstaterede, at klager ikke havde aktiveret betalingsrettighederne i både 2019 og 2020, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 1. Dette medførte, at klager to år i træk havde uudnyttede betalingsrettigheder, hvilket udløser inddragelse i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1.
Det forhold, at arealerne var i drift, eller at klager ønskede fortsat drift, kunne ikke ændre afgørelsen, da den manglende aktivering af betalingsrettighederne var afgørende.
Ønsket om at overdrage betalingsrettighederne til forpagteren kunne heller ikke føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at meddelelse om overdragelse skulle være indsendt senest den 1. maj 2020, som var ansøgningsfristen for direkte støtte, jf. . Klager havde ikke indsendt en sådan meddelelse i hverken 2019 eller 2020, jf. .
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Landbrugsstyrelsens hjemmel for afgørelsen til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1, men vurderede, at den fejlagtige henvisning ikke var væsentlig for sagens udfald, da indholdet af bestemmelserne var enslydende, og afgørelsen ikke kunne have fået et andet resultat.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra februar 2016 vedrørende nedsættelse af direkte arealstøtte for 2015 og inddragelse af betalingsrettigheder. Klager havde oprindeligt ansøgt om grundbetaling og grøn støtte for i alt 301,86 hektar, herunder mark 6-3 på 6,78 hektar, som var anmeldt som "permanent græs og kløver uden norm".
Landbrugsstyrelsen gennemførte en fysisk kontrol i oktober 2015, hvor det blev konstateret, at mark 6-3 ikke opfyldte aktivitetskravet, da arealet ikke fremstod tæt og lavt, og afgræsningen ikke havde været tilstrækkelig. Styrelsen dokumenterede dette med fotos.
Klager gjorde indsigelse mod kontrolresultatet og oplyste, at mark 6-3 havde været afgræsset af 11 ammekøer med kalve samt en tyr i perioden 1. maj til 26. juni 2015, svarende til et græsningstryk på 1,77 storkreaturer pr. hektar. Klager anførte, at den nedbørsrige og kølige sommer i 2015 havde medført usædvanligt gode vækstvilkår for græs, hvilket gjorde det vanskeligt at vurdere tilstrækkelig afgræsning pr. 15. september. Klager mente, at marken burde godkendes, og at betalingsrettighederne ikke burde inddrages.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Regeringen præsenterer en omfattende plan for at fordoble det økologiske landbrugsareal, forbruget i detailhandlen og eksporten inden 2030.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin vurdering og traf afgørelse om at nedsætte det støtteberettigede areal til grundbetaling til 293,41 hektar. Dette skyldtes, at mark 6-3 (6,78 ha) og mark 14-1 (0,44 ha) ikke opfyldte aktivitetskravet, og dele af mark 32-0 blev underkendt. Styrelsen anvendte en administrativ sanktion, hvor det støtteberettigede areal blev nedsat med det dobbelte af arealafvigelsen (7,58 ha), hvilket resulterede i et endeligt støtteberettiget areal på 278,25 hektar. Desuden inddrog styrelsen overskydende betalingsrettigheder svarende til 8,81 hektar, som ikke var udnyttet i 2015, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 21, stk. 3 og 4 og præmis 33 i præamblen til Forordning (EU) nr. 629/2014.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
