Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Holstebro Kommunes kommuneplantillæg vedrørende heliport

Planklagenævnet traf den 11. maj 2021 afgørelse om at afvise en klage over Holstebro Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 22 til kommuneplan 2017, som omhandlede en heliport på Thorsminde Vesthavn. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke blev anset for klageberettiget.

Klageberettigelse i planloven

En kommunes vedtagelse af et kommuneplantillæg kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Klageberettigede omfatter enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der opfylder specifikke krav om formål og medlemsantal.

I sager om planers tilvejebringelse anses en bred personkreds for klageberettiget, typisk dem med tilknytning til lokalområdet som grundejer, beboer, arbejdstager, erhvervsdrivende eller lokal forening. Personer uden for lokalplanområdet kan dog også have retlig interesse, hvis de oplever tilstrækkelige, aktuelle og omfattende gener. Ubetydelige eller ideelle interesser medfører ikke klageberettigelse.

Planklagenævnets oprindelige vurdering

Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var klageberettiget i forhold til kommuneplantillægget. Selvom en heliport kan medføre støjgener, fandt nævnet ikke, at omfanget og karakteren af de potentielle ulemper for klageren medførte klageberettigelse. Dette skyldtes primært, at afstanden mellem klagerens bolig og planområdet var mere end 8 km.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 12. maj 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren argumenterede for, at nævnet ikke havde sat sig ind i klagens substans, idet klagen ikke omhandlede støjgener, men derimod kommunens tilsidesættelse af juridiske krav i forbindelse med kommuneplantillæggets tilblivelse. Klageren henviste specifikt til Danmarks ratificering af et EU-direktiv vedrørende Natura 2000-områder, kendt som Habitatdirektivet. Klageren fastholdt desuden, at bopælssted ikke burde være afgørende for klageberettigelsen.

Planklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Genoptagelse kan ske, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Planklagenævnet opfattede klagerens anmodning som en uenighed i nævnets tidligere vurdering af klageberettigelsen. Klagerens argumenter, herunder at klagen ikke vedrørte støjgener, men juridiske krav og Habitatdirektivet, blev ikke anset for nye oplysninger, da de allerede indgik i den oprindelige klagesag. Nævnet fandt heller ikke, at der var begået sagsbehandlingsfejl.

Afgørelse

Planklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af afgørelsen af 11. maj 2021. Nævnet bemærkede, at det ikke er afgørende for vurderingen af klageberettigelsen, hvilke specifikke klagepunkter klageren har gjort gældende. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke genoptog sagen eller ændrede den oprindelige afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.