Planklagenævnets afgørelse om fjernelse af beplantningsbælte i Nakskov

Lolland Kommune traf den 8. juli 2020 afgørelse om, at fjernelse af et beplantningsbælte i skellet mellem ejendommene [A1] og matr.nr. [F1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 360-57, Bolig- og institutionsområdet Riddersborgparken, Nakskov. Ejeren af ejendommen [A1] klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Klagerens ejendom er ikke omfattet af lokalplanen, men beplantningsbæltet er placeret mellem de to ejendomme og er omfattet af lokalplanen.

Lokalplan nr. 360-57 blev endeligt vedtaget den 2. maj 2013 og offentliggjort den 21. maj 2013. Lokalplanens § 7.10 fastsætter krav om afskærmende beplantning "mod det åbne land" i en bredde af minimum 15 meter. Lokalplanens redegørelse nævner desuden, at beplantning skal fastholdes langs lokalplanens vestlige grænse. På lokalplanens kortbilag 1 er der markeret et eksisterende plantebælte i den nordvestlige del af lokalplanområdet, men ikke mellem lokalplanområdet og klagerens ejendom.

Kommunen vurderede, at beplantningsbæltet ikke var omfattet af lokalplanens § 7.10, og at fjernelsen derfor ikke udgjorde en overtrædelse af lokalplanens bestemmelser, og dermed ikke et ulovligt forhold, jf. Planloven § 51.

Klageren anførte i sin klage, at kommunens fortolkning af lokalplanens § 7.10 var forkert, idet bestemmelsen burde finde anvendelse på beplantningsbæltet i skellet mod klagerens ejendom, da det ligger langs lokalplanens vestlige grænse. Klageren gjorde desuden gældende, at byplanvedtægt nr. 367-BP10 § 4.3 fastslog, at et beplantningsbælte skulle etableres og forblive, samt at lokalplan nr. 360-57 led af retlige tilblivelsesmangler, hvis beplantningsbæltet ikke var omfattet af planen.

Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt fjernelsen af beplantningsbæltet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 7.10. Nævnet kunne kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende byplanvedtægt nr. 367-BP10, da kommunens afgørelse alene vedrørte lokalplan nr. 360-57. Klagepunkter om lokalplanens tilblivelsesmangler blev også afvist, da klagefristen for lokalplanen, som blev offentliggjort i 2013, var udløbet, jf. Bekendtgørelse om klager til Planklagenævnet § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om klager til Planklagenævnet § 2, stk. 2.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet fastslog, at lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18, og at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation. Dette gælder også for byplanvedtægter, jf. Planloven § 68, stk. 2 modsætningsvis. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves, og lokalplanens redegørelsestekst er alene af oplysende karakter.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.10 kræver afskærmende beplantning "mod det åbne land". Nævnet fandt ikke, at beplantningsbæltet ud for klagerens ejendom grænser op mod det åbne land, men derimod mod et boligområde. Dette blev understøttet af lokalplanens kortbilag 1 og 2, som viste, at beplantningsbæltet på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse heller ikke grænsede op mod det åbne land. Klagerens henvisning til lokalplanens redegørelse om beplantning langs den vestlige grænse blev ikke tillagt retlig bindende virkning.

Konklusion

Planklagenævnet fandt på denne baggrund, at beplantningsbæltet ikke var omfattet af lokalplanens § 7.10, og at fjernelsen af beplantningsbæltet dermed var umiddelbart tilladt efter lokalplan nr. 360-57. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 8. juli 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.