Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens forbud mod markedsføring af kosttilskudsprodukter indeholdende Withania somnifera

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. april 2021 om forbud mod markedsføring af kosttilskudsprodukterne RO og DRØM.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at forbuddet var korrekt meddelt i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1 og fødevareforordningens artikel 7, stk. 1. Nævnet lagde vægt på DTU Fødevareinstituttets risikovurdering af 15. maj 2020, som konkluderede, at indtag af Withania somnifera rodekstrakter og andre dele af planten er sundhedsmæssigt betænkeligt. Dette omfattede påvirkning af skjoldbruskkirtlens hormoner, hæmning af acetylcholinesterase og effekter på immunsystemet, samt en potentiel forøgelse af skjoldbruskkirtlens hormoner hos mennesker.

Nævnet vurderede, at der med DTU's risikovurdering forelå tilstrækkelig videnskabelig usikkerhed og mulighed for skadelige virkninger til at berettige en midlertidig risikostyringsforanstaltning i henhold til fødevareforordningens artikel 7, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens valg af forbud mod markedsføring, da dette var nødvendigt for at overholde EU-forordningernes krav og sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Forbuddet blev anset for ikke at være mere indgribende end nødvendigt, indtil en produktspecifik risikovurdering foreligger.

Andre produkter og harmonisering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det ikke påvirkede Fødevarestyrelsens kompetence til at nedlægge forbud, at kosttilskud med lignende eller højere indhold af Withania somnifera sælges i Danmark og andre EU-lande. Nævnet fremhævede, at tilsætningen af Withania somnifera ikke er harmoniseret af fællesskabsreglerne, hvilket betyder, at hver medlemsstat selv skal vurdere, om produkter med ingrediensen kan markedsføres uden sundhedsmæssige betænkeligheder. Det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke havde haft bemærkninger til lignende produkter, skyldtes alene, at disse ikke var blevet kontrolleret, og var således ikke udtryk for en godkendelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der ikke var juridisk eller fagligt belæg for Fødevarestyrelsens afgørelse. Klageren fremhævede, at sort peber, som indeholder piperin, indtages i langt højere mængder i almindelig kost uden at blive anset for sundhedsskadeligt, og at påbuddet derfor var i strid med ligebehandlingsprincippet. Det blev også anført, at fristen for at efterkomme påbuddet var urimelig kort, at der kun var partshørt over den ene del af påbuddet (tilbagekaldelse, men ikke destruktion), og at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet. Klageren mente desuden, at afgørelsen havde negativ indvirkning på varernes frie bevægelighed i EU, og at grundlaget for Fødevarestyrelsens afgørelse var bortfaldet efter en ny redegørelse fra EFSA, der præciserede, at deres tidligere sikkerhedsvurdering af piperin kun angik det kemiske stof piperin som aroma, ikke piperin fra sort peber.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at kosttilskud med piperinekstrakt ikke kan sammenlignes med almindelig sort peber i kosten, da kosttilskud er koncentrerede kilder og indtages dagligt i en specifik dosis. Styrelsen henviste til, at DTU Fødevareinstituttet er deres rådgivningsorgan, og at deres risikovurderinger lægges til grund for risikohåndtering. Fødevarestyrelsen afviste, at EFSA's nye svar ændrede deres vurdering, og oplyste, at syv andre virksomheder havde modtaget lignende påbud. Styrelsen anførte, at tilbagekaldelse er standard ved farlige fødevarer i henhold til Fødevareforordningen artikel 14 og Fødevareforordningen artikel 19, stk. 1. De bemærkede også, at tilsætning af piperinekstrakt ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver medlemsstaterne ret til at foretage nationale vurderinger. Vedrørende partshøringen erkendte styrelsen, at destruktion ikke var nævnt i den første partshøring, men at klageren fik aktindsigt i udkastet til afgørelse, hvor det fremgik.