Dispensation til tilbygning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Christiansholms Batteri nægtes

Gentofte Kommune meddelte den 10. marts 2021 dispensation til nedrivning af en eksisterende carport på 36 m² og opførelse af en tilbygning på 74 m² på en ejendom beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen af Christiansholms Batteri. Ejendommen, der er på 1.160 m², ligger i første række til det historiske batteri, som er et fredet fortidsminde anlagt i 1887.

Gentofte Kommunes Afgørelse

Kommunen traf afgørelse i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. De vurderede, at der forelå særlige omstændigheder, da tilbygningen ikke væsentligt ville ændre tilstanden af området, som allerede er et fuldt udbygget villakvarter. Kommunen lagde vægt på, at tilbygningen ville tilpasse sig de eksisterende forhold og var placeret på bagsiden af den bevaringsværdige hovedbygning, og at den ikke ville påvirke oplevelsen af fortidsmindet væsentligt.

Klagens Indhold

Afgørelsen blev påklaget af [F2], som indledningsvist havde gjort indsigelse mod byggeriet under kommunens høringsrunde. Klager anførte, at nybyggeriet ville medføre væsentlig påvirkning af ind- og udsynsforholdene samt af opfattelsen af fortidsmindet.

Påvirkning af Fortidsmindet

Klager fremhævede, at tilbygningen var mere end 100 % større end den eksisterende carport og ville være fuldt muret, i modsætning til carportens delvise åbenhed. Der ville være direkte indkig til tilbygningen fra fortidsmindet, og området var ikke massivt bebygget, men efterlod mange åbne, grønne arealer. Klager understregede, at fortidsmindet oprindeligt var et markant anlæg i det åbne land med frit udsyn til alle sider, og at frirummet omkring det stadig er essentielt for forståelsen af dets oprindelige karakter.

Restriktiv Administration og Præcedens

Det blev anført, at Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 bør administreres særligt restriktivt, og at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Klager udtrykte bekymring for, at afgørelsen ville skabe præcedens for fremtidigt nybyggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Klager mente, at Naturbeskyttelseslovens § 18 og Museumslovens § 29 e bør administreres lige restriktivt.

Manglende Begrundelse for Særlige Tilfælde

Klager bemærkede, at Gentofte Kommune ikke havde fremført argumenter for, at der i lovens forstand var tale om et særligt tilfælde, der kunne godtgøre en dispensation, eller at projektet var en nødvendighed. Klager foreslog, at et mindre omfangsrigt projekt, f.eks. uden sadeltag, ville være muligt, og var positiv over for en udbygning med kælder for at reducere volumen over terræn.

Supplerende Bemærkninger

Klager fastholdt, at styrelsen ikke arbejder med "byggelinjer" af den af Gentofte Kommune angivne karakter, og at nybyggeri ikke bør være synligt i forhold til fortidsmindet, ligesom ombygninger ikke bør blive mere synlige end eksisterende bebyggelse.

Gentofte Kommunes Bemærkninger til Klagen

Gentofte Kommune anførte, at tilbygningen ville blive opført ca. 35 m fra vejskel og placeres bag hovedbygningen. Kommunen mente, at fortidsmindet ikke kunne ses eller opleves fra de tilstødende haver, men alene fra [A2], og at der ikke var tale om et åbent friareal, da ejendommen var omgivet af bebyggelse.

Fortolkning af "Særlige Tilfælde"

Kommunen vurderede, at tolkningen af "særlige tilfælde" ikke var begrænset til nødvendighed, men skulle tolkes bredere med udgangspunkt i stedets særlige karakter, fortidsmindets tilstand og værdi, kulturoplevelsen og de landskabelige kendetegn. Kommunen henviste til, at klager tidligere havde tilkendegivet, at kun et specifikt trekantet areal var interessant i forhold til fortidsmindets kulturhistoriske værdi, og at en generel restriktiv praksis ikke i sig selv var begrundet i Naturbeskyttelsesloven.

Tidligere Praksis og Byggelinjer

Kommunen henviste til en sag fra 2010, hvoraf det fremgik, at afgrænsningen af militære, fredede fortidsminder i Gentofte Kommune ikke var endeligt fastlagt. Kommunen afviste klagers koncept om "byggelinjer" og fastholdt, at området var tæt lav villabebyggelse, ikke et åbent landskab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet bemærkede, at formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, samt at beskytte de arkæologiske lag i området. Praksis for dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer er meget restriktiv.

Konkret Vurdering

Nævnet foretog en konkret vurdering af, om formålet med tilbygningen var så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af de arkæologiske lag burde vige. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte ønskes opført i første række til fortidsmindet, og at der ikke alene var tale om en genopførelse, men også en udvidelse af bebyggelsen.

Nævnet vurderede, at en dispensation til det ansøgte med den anførte størrelse, højde og placering tæt på fortidsmindet ville medføre en uønsket fortætning af bebyggelsen. Dette ville efter nævnets vurdering påvirke ind- og udsynet fra fortidsmindets nordlige side i en negativ retning.

Præcedens

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede endvidere, at en dispensation ville kunne få betydning for andre lignende sager om udvidelse af bebyggelse tæt ved et fortidsminde og dermed skabe præcedens i strid med beskyttelsens formål.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet ændrede derfor Gentofte Kommunes afgørelse af 10. marts 2021 til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.