Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for erhvervsområde ved Buttervej, Frederikshavn Kommune

Grundlaget for en miljøscreening fremgår af miljøvurderingslovens bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10, som indeholder kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Loven kræver ikke detaljerede undersøgelser af planområdet i screeningssager, men forudsætter en oversigtlig vurdering baseret på eksisterende oplysninger.

Påvirkning af grundvand

Klageren anførte, at det ikke var undersøgt tilstrækkeligt, om byggeriet ville påvirke grundvandet, og opfordrede til en mere omfattende undersøgelse samt udarbejdelse af en miljøvurdering. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde i screeningsskemaet anført, at der ikke ville ske en væsentlig ændring i grundvandsstanden eller -kvaliteten, da der ingen grundvandsinteresser var inden for området, og det ikke vurderedes at være sårbart. Kommunen bemærkede desuden, at en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med et konkret projekt ville udløse en VVM-screening af projektet i medfør af miljøvurderingsloven.

Påvirkning af materielle goder

Klageren anførte, at en ejendomsmægler havde vurderet, at klagerens hus ville falde i værdi, hvis byggeriet blev opført, og mente, at kommunen burde have inddraget hensynet til formueværdien af materielle goder i miljøscreeningen. Planklagenævnet bemærkede, at en miljørapport skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet, herunder på materielle goder, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og bilag 4, litra f. Dette omfatter en umiddelbar vurdering af en plans indvirkning på menneskers brug af materielle goder og indvirkningerne på mennesker ved disses brug af de materielle goder. Der skal derimod ikke ske en vurdering af planens mulige indvirkning på formueværdien af materielle goder, hvilket er i overensstemmelse med EU-domstolens dom af 14. marts 2013 i sagen C-420/11, Jutta Leth. Et tab af ejendomsværdi kan generelt ikke i sig selv medføre pligt til miljøvurdering.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes screeningsafgørelse af 19. marts 2021. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. SKA.E.05.06.01 og kommuneplantillæg nr. 15.86, fortsat er gældende.

Vurdering af grundvandspåvirkning

Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af planlægningens betydning for grundvandet i området. Kommunens vurdering af, at der ikke ville ske en væsentlig ændring i grundvandsstanden eller -kvaliteten, og at der ingen grundvandsinteresser var inden for området, blev ikke tilsidesat. En eventuel fremtidig grundvandssænkning i forbindelse med et konkret projekt ville desuden udløse en separat VVM-screening.

Vurdering af påvirkning af materielle goder

Planklagenævnet fastslog, at kommunen ikke var forpligtet til at vurdere påvirkningen af formueværdien af klagerens ejendom i miljøscreeningen. Nævnet fandt ikke, at et eventuelt fald i ejendomsværdi udgjorde en sådan påvirkning af materielle goder, at det udløste en pligt til miljøvurdering.

Samlet vurdering af miljøscreeningen

Samlet set fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser på det pågældende sted og foretaget en vurdering af de relevante miljøparametre efter de kriterier, der fremgår af lovens bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Dette skyldtes navnlig planernes begrænsede omfang og karakter, idet den nye rammebestemmelse ikke forventedes at belaste miljøet i større grad end den tidligere planlægning.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommunens Screeningsafgørelse

Vallensbæk Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at der ikke skulle gennemføres en fuld miljøvurdering. Kommunen vurderede, at 2-3 naboejendomme primært ville blive berørt af skygge og indblik, men at disse ejendomme hovedsageligt er erhvervsejendomme med enkelte portnerboliger, og at de ikke anvendes som private haver, hvor ugenerthed ville gå tabt. Kommunen vurderede samlet set, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet.

Klagen og Kommunens Bemærkninger

Klagerne anførte, at de tilstødende erhvervsejendomme også indeholder private boligdele, hvor etagebyggeriet med tagterrasser, altaner og vinduer ville medføre betydelige indbliksgener og dermed hæmme privatlivets fred. De anbefalede, at tagterrasser og altaner skulle vende ind mod hinanden, og at der ikke skulle etableres vinduer mod eksisterende boligkvarterer. Klagerne henviste desuden til Statens Byggeforskningsinstituts (SBI) vejledning om hensyntagen til bebyggelsens højde og afstand til nabobebyggelse for at forhindre væsentlige indbliksgener.

Kommunen fastholdt, at de nærmeste naboer ikke ville blive væsentligt berørt, da der ikke er private boliger på disse matrikler. For ejendomme med portnerboliger anerkendte kommunen, at der ville opstå indbliksgener, men vurderede, at disse ikke var væsentlige og kunne afhjælpes med beplantning.