Afvisning af klage over Vordingborg Kommunes støj-udredning vedrørende V1
Dato
5. oktober 2021
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Miljøvurdering af konkrete projekter
Højdepunkt
Afvisning af klage over udredning af støj på havn i Vordingborg Kommune Miljø- og
Lovreferencer
En omboende indgav den 25. marts 2021 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende støjgener fra V1 i Vordingborg Havn. Klagen fulgte efter to års korrespondance med Vordingborg Kommunes miljøtilsyn, som kulminerede i en udredning af støjforholdene dateret 23. december 2020.
Klagerens anbringender
Klageren anførte, at kommunens udredning var mangelfuld og tvivlsom, idet den indeholdt beregninger frem for akkrediterede målinger. Det blev fremhævet, at udredningen indikerede overskridelser af Miljøstyrelsens grænseværdier, selv med de lempelser, der var fastsat for et nærliggende rekreativt område i havnens VVM-tilladelse fra 2017. Klageren mente desuden, at udredningen indeholdt skjulte afgørelser, selvom kommunen betegnede den som en redegørelse, der ikke kunne påklages.
Klageren kritiserede yderligere, at VVM-tilladelsen kun syntes at gælde for havnen og ikke for andre aktører på området, og at kommunen primært havde kontaktet havnen uden at inddrage andre relevante virksomheder. Derudover blev det anført, at kommunen ikke havde håndhævet vilkår fra VVM-tilladelsen, herunder støjdæmpning af kraner, fartgrænser og vejføring. Klageren udtrykte frustration over en langsommelig og fejlbehæftet sagsbehandling, der manglede konkrete tiltag, og følte sig fanget i en interessekonflikt, da Vordingborg Kommune både driver havnen og er tilsynsmyndighed.
Vordingborg Kommunes udredning og bemærkninger
Vordingborg Kommunes udredning af 23. december 2020 blev præsenteret som en statusrapport, der opsummerede kommunens undersøgelser og viden om støj fra havnen. Kommunen understregede, at rapporten var en redegørelse og ikke en egentlig afgørelse, og at yderligere undersøgelser var nødvendige, før endelige afgørelser kunne træffes. Udredningen beskrev målesteder, forudsætninger for støjberegninger og resultater fra målinger af forskellige støjkilder, herunder skibe og virksomheder på kajen.
Kommunen konkluderede, at støjproblematikken var kompleks, og at der stadig var usikkerhed omkring visse støjkilder. Der blev dog foreløbigt identificeret aktiviteter, der ikke bidrog væsentligt til støjgenerne, samt områder hvor opfølgning var nødvendig. Kommunen planlagde at opstille en støjmåler for løbende at registrere støjniveauet. I et svar til klagen den 22. april 2021 henviste Vordingborg Kommune til tidligere korrespondance og gentog, at redegørelsen var en statusopdatering, der udpegede de mest relevante støjkilder for indgreb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Vordingborg Kommunes udredning af støj fra V1 af 23. december 2020. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.
Nævnets vurdering af afgørelsesbegrebet
Nævnet vurderede, at Vordingborg Kommunes udredning ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldtes, at udredningen alene var en statusrapport over foreløbige resultater fra kommunens tilsynsforpligtelse, sendt til orientering til klageren. Det fremgik udtrykkeligt af udredningen, at egentlige afgørelser afventede yderligere undersøgelser. Nævnet fandt derfor ikke, at udredningen indeholdt en stillingtagen efter Miljøvurderingsloven § 46, som nævnet kunne tage stilling til. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kun behandle afgørelser truffet i henhold til Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1, som omfatter afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 21, Miljøvurderingsloven § 25 og Miljøvurderingsloven § 46.
Konsekvens af afvisning
Da der ikke var truffet en afgørelse, der kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, blev klagen afvist fra realitetsbehandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Klager over kommunernes tilsynsvirksomhed i øvrigt hører under Ankestyrelsen, der fører tilsyn efter Kommunestyrelsesloven. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Lignende afgørelser