Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan nr. 436 for [F1], Ebeltoft

Syddjurs Kommune traf den 3. februar 2021 en screeningsafgørelse, der fastslog, at forslag til lokalplan nr. 436, [F1], Ebeltoft, og forslag til kommuneplantillæg nr. 02 til kommuneplan 2020-2032 ikke krævede en miljøvurdering. Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs, klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om reglerne i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 om bilag IV-arter var overholdt i forhold til påvirkning af markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus.
• Om der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planerne i henhold til Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale planers udarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til.

Området og plangrundlaget

Planområdet, der udgør 7,5 ha, ligger i den nordlige del af Ebeltoft og har tidligere været landbrugsjord, der har ligget brak. Området grænser op til et boligområde mod syd og åbent land mod nord og øst. En del af området er registreret som beskyttet natur i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, herunder et overdrevsareal og en mose. Inden for området er der registreret markfirben.

Planerne muliggør etablering af et boligområde med tæt/lav bebyggelse og udlægger grønne friarealer samt naturarealer, der ikke må bebygges eller ændres, bortset fra almindelig pleje. Naturarealerne omfatter det § 3-beskyttede overdrev og den § 3-beskyttede mose.

Miljøscreening og bilag IV-arter

Planklagenævnet fandt, at planerne fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser i byzone, jf. Miljøvurderingsloven bilag 2, pkt. 10, litra b. På grund af planområdets begrænsede størrelse var planerne ikke omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, men krævede en miljøscreening for at vurdere, om de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

En miljøscreening skal tage hensyn til miljøproblemer af relevans for planen og faren for miljøet, herunder en vurdering af eventuel påvirkning af bilag IV-arter, jf. Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3. Markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander og alle flagermusarter er oplistet i habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, jf. habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d.

Kommunen havde i screeningsskemaet anført, at der var registreret markfirben i planområdet, og at der var indarbejdet særlige foranstaltninger i planerne, herunder en faunapassage og etablering af biotoper, for at sikre artens levevilkår. Kommunen vurderede, at disse tiltag ville sikre markfirbenets leve-, yngle- og rastesteder.

For spidssnudet frø og stor vandsalamander oplyste kommunen, at der ikke var fundet arterne trods eftersøgning i 2019 og 2020, og at lavningen i området var tør i foråret 2021 og sommerudtørrende i 2019 og 2020. Kommunen vurderede derfor, at lavningen ikke var yngle- eller rasteområde for disse arter. Vedrørende flagermus oplyste kommunen, at selvom flagermus kunne fouragere i området, ville deres yngle- og rasteområder ikke blive påvirket, da der ikke skulle fældes træer eller nedrives ejendomme.

Planklagenævnet ophævede Syddjurs Kommunes screeningsafgørelse af 3. februar 2021. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere planernes påvirkning af markfirben.

Mangelfuld vurdering af markfirben

Nævnet lagde til grund, at der i planområdet var yngle- og rasteområder for markfirben, og at de beskrevne afværgeforanstaltninger var nødvendige for at undgå beskadigelse eller ødelæggelse af disse områder i strid med habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d. Kommunen havde imidlertid ikke foretaget konkrete undersøgelser af artens forekomst, bestandens størrelse, udbredelse eller områdets funktion og værdi for markfirbenet. Den rapport, kommunen baserede sin vurdering på, var udarbejdet på baggrund af en besigtigelse foretaget i vinterdvaleperioden, hvor det ikke var muligt at konstatere forekomst af markfirben. Nævnet fandt, at dette mangelfulde grundlag betød, at kommunen ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne dokumentere, at de planlagte afværgeforanstaltninger ville opretholde den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområderne.

Planklagenævnet fandt desuden, at planlægning, hvor der ubestridt er egnede yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, og hvor det i ikke ubetydeligt omfang er nødvendigt at indarbejde afværgeforanstaltninger, herunder erstatningsbiotoper, for at sikre mod beskadigelse, er omfattet af kravet om miljøvurderingspligt, idet planerne må forventes at medføre en væsentlig påvirkning på miljøet.

Konsekvens for planerne

Da en miljøvurdering af et planforslag ifølge Miljøvurderingsloven § 13 skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, konstaterede Planklagenævnet, at lokalplanen og kommuneplantillægget led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldige. Dette betyder, at screeningsafgørelsen, lokalplanen og kommuneplantillægget ikke længere gælder.

Vurdering af spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering vedrørende spidssnudet frø og stor vandsalamander. Nævnet lagde vægt på kommunens oplysninger om manglende registrering af padder ved besigtigelser i 2019 og 2020, samt at lavningerne i området kun midlertidigt var oversvømmede og ofte udtørrede. Der var derfor ikke grundlag for at antage, at området anvendtes som yngle- eller rasteområde for disse arter.

For flagermus fandt nævnet heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet bemærkede, at selvom flagermus fouragerede i området, var fourageringsområder ikke i sig selv omfattet af beskyttelsen af yngle- og rasteområder, jf. habitatdirektivets artikel 12 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7.

Afsluttende bemærkninger

Hvis kommunen ønsker at fremme planlægningen på ny, skal dette ske i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3, hvilket indebærer en obligatorisk miljøvurdering af planerne. I denne miljøvurdering skal kommunen foretage en vurdering af, om planerne kan medføre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.