Afslag på lovliggørende dispensation til hytte og shelter inden for åbeskyttelseslinjen stadfæstes

Denne sag omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til en fjerde hytte og et shelter, der er opført inden for åbeskyttelseslinjen på en ejendom ved Gudenåen.

Ejendommens karakteristika

Ejendommen, beliggende i landzone sydvest for Randers, er en landbrugsejendom på ca. 10,5 ha. Den grænser op til Gudenåen mod syd og er delvist omfattet af åbeskyttelseslinjen. Området indeholder § 3-beskyttet eng og mose samt fire beskyttede søer. Den eksisterende bebyggelse, herunder et stuehus og en fårestald, ligger også inden for åbeskyttelseslinjen. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab og økologisk forbindelse.

Kommunens afgørelse og sagsforløb

Randers Kommune konstaterede ved tilsyn i 2019, at fire hytter og et shelter var opført uden forudgående ansøgning. Kommunen meddelte den 25. maj 2020 lovliggørende dispensation for tre af hytterne, men afslog dispensation for den fjerde hytte og shelteret, og udstedte påbud om fjernelse. Efter en revideret ansøgning, hvor den fjerde hytte og shelteret blev flyttet, fastholdt kommunen den 16. december 2020 sit afslag i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

Kommunen begrundede afslaget med, at der ikke var tilstrækkelig samfundsmæssig interesse til at dispensere for yderligere byggeri ud over de tre allerede godkendte hytter. Kommunen vurderede, at en yderligere hytte og shelter ville stride mod formålet med åbeskyttelseslinjen ved at øge bygningsmassen og påvirke landskabet negativt. Kommunen vurderede dog, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. marts 2021 med følgende hovedpunkter:

• Projektet tilgodeser samfundsmæssige interesser ved at tilbyde naturnære oplevelser og simpel overnatning til en lav pris.
• Hytten og shelteret fremstår ikke skæmmende, da området allerede er påvirket af en trafikeret bro og togbane.
• Der er meddelt dispensation til lignende shelters andre steder, herunder i Kolding Kommune.
• Der er etableret faciliteter som toilet og bad, og der er god adgang til området via cykel, bil, tog og trækstien langs Gudenåen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse af 16. december 2020 om afslag på lovliggørende dispensation til den fjerde hytte og shelteret inden for åbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets flertalsvurdering

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at meddele lovliggørende dispensation. Flertallet lagde vægt på, at de rekreative interesser og friluftslivet allerede blev tilstrækkeligt varetaget af de tre hytter, som kommunen havde givet dispensation til. Formålet med det ansøgte projekt kunne derfor ikke begrunde yderligere dispensation.

Flertallet fremhævede, at en dispensation ville medføre en forøget bygningsmasse i strid med de landskabelige og naturmæssige hensyn, som åbeskyttelseslinjen skal varetage, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. De bemærkede, at arealerne nær åen fremstår relativt uberørte, og yderligere bebyggelse ville forringe oplevelsen af åen som landskabselement. Endvidere kunne en dispensation skabe en uønsket præcedensvirkning for fremtidige lignende ansøgninger. Klagerens henvisning til andre kommuners dispensationer kunne ikke føre til et andet resultat, da afgørelsen beroede på en konkret vurdering af de lokale forhold.

Mindretallets vurdering

Et mindretal i nævnet fandt, at der burde meddeles dispensation. Mindretallet lagde vægt på projektets formål om at fremme rekreative interesser og adgang til naturoplevelser, især da der var offentlig adgang mod beskeden betaling. De fremhævede også, at den konkrete strækning af åen allerede var påvirket af eksisterende bebyggelse og tekniske anlæg som vej og jernbane, og at den ansøgte fjerde hytte var placeret længst væk fra åen i rækken af hytter.