Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen vedrører en klage over en ny frist, som Miljøstyrelsen havde fastsat for efterkommelse af et påbud. Oprindeligt havde Miljøstyrelsen den 11. marts 2020 påbudt ejeren af en ejendom at fjerne en carport og et haveanlæg, der var ulovligt opført på et fredskovspligtigt areal. Dette påbud blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. marts 2021.
Da den oprindelige frist i påbuddet var udløbet under klagesagsbehandlingen, meddelte Miljøstyrelsen den 8. marts 2021 en ny frist for efterkommelse til den 1. december 2021. Styrelsen betegnede fejlagtigt denne meddelelse som en afgørelse med klagevejledning.
Ejeren påklagede den 31. marts 2021 den nye frist med et ønske om yderligere forlængelse. Begrundelsen var, at der endnu ikke var givet tilladelse til opførelse af et maskinhus til opbevaring af maskiner og redskaber. Klageren anførte desuden igen, at et havehegn og bambus efter hendes opfattelse ikke var placeret i fredskov.
I forbindelse med klagesagen erkendte Miljøstyrelsen, at det var en fejl at betegne fristfastsættelsen som en afgørelse. Styrelsen anførte, at fastsættelsen af en ny frist er en del af deres tilsynspligt og ikke en afgørelse, der kan påklages særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen. Nævnet fastslog, at fastsættelsen af en frist for at efterkomme et allerede meddelt og stadfæstet påbud ikke er en selvstændig afgørelse, men derimod en del af Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelse.
Nævnet henviste til, at Miljøstyrelsen fører tilsyn i henhold til Skovloven § 48. De afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, er udtømmende opregnet i Skovloven § 60, stk. 1. Denne bestemmelse giver ikke klageadgang over handlinger, der udspringer af tilsynsmyndighedens praktiske udøvelse af sin tilsynspligt, herunder fastsættelse af en frist for efterkommelse af et påbud. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen over fristen.
Klagepunktet vedrørende fredskovens udstrækning blev også afvist. Nævnet lagde vægt på, at dette spørgsmål allerede var blevet behandlet og afgjort i nævnets tidligere afgørelse af 2. marts 2021, som stadfæstede Miljøstyrelsens påbud. Der var ikke fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.
Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til .

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler et påbud fra Syddjurs Kommune af 2. januar 2013 til virksomheden [virksomhed1] ApS om at fjerne et fyrværkerioplag. Oplaget er placeret på en ejendom ejet af [virksomhed2].
Syddjurs Kommune begrundede påbuddet med, at VVM-anmeldelser fra 2006 og 2012 ikke var tiltrådt af grundejeren, hvilket er et krav. Kommunen vurderede desuden, at det ikke var muligt at lovliggøre fyrværkerioplaget retligt.
Virksomheden [virksomhed1] ApS klagede over afgørelsen og anførte, at:
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Fra den 4. marts 2022 klokken 10:00 forkorter AES fristen for partshøring fra 14 arbejdsdage til 7 arbejdsdage i forbindelse med systemskifte.
Forud for kommunens påbud afsagde Byretten i Randers den 31. oktober 2012 en dom, der fastslog, at virksomheden kunne forblive på arealet i et år efter domsafsigelsen. Denne dom blev anket til landsretten af virksomheden.

Sagen omhandler en klage indgivet af advokat på vegne af virksomheden [virksomhed1] A/S til Natur- og Miljøklagenævnet. ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud af 2. januar 2013 om at fjerne et fyrværkerioplag tilhørende virks...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug