Afslag på Parkeringsdispensation: Vejdirektoratet Opretholder Kommunens Skønsmæssige Vurdering af Trafikale Hensyn

En virksomhed med en vedligeholdelsesaftale på Hotel Skt. Petri i København klagede over Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om parkeringsdispensation. Virksomheden havde behov for at parkere foran hotellet cirka en gang om ugen for at udføre reparationer, der krævede transport af materialer som glas og aluminiumsrammer.

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Københavns Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at kommunen har bemyndigelse til at regulere parkering i henhold til Færdselslovens § 92, stk. 1. Kommunen baserede sin afgørelse på en konkret vurdering og anførte følgende hovedhensyn:

• Køretøjets tilstedeværelse var ikke strengt nødvendig for arbejdets udførelse.
• Hensynet til den generelle trafikafvikling vejede tungere end den lettelse, en dispensation ville give virksomheden.
• Af- og pålæsning var allerede muligt foran hotellet, hvor der kun er parkeringsforbud, ikke standsningsforbud.
• Efter af- og pålæsning kunne der findes en lovlig parkeringsplads i nærheden, hvilket er vilkåret for alle erhvervsdrivende i byen.

Vejdirektoratets Vurdering

Vejdirektoratet behandlede klagen og fastslog, at de kan efterprøve, om kommunens afgørelse overholder lovgivningen, herunder Forvaltningslovens §§ 22 og 24 om begrundelse, men ikke kan tage stilling til kommunens skøn, så længe det er sagligt.

Vejdirektoratet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret og saglig hensynsafvejning mellem virksomhedens behov og de trafikale forhold på Krystalgade, som er en kommunevej jf. Vejlovens § 7. Kommunens vurdering af, at den generelle trafikale ulempe ved en dispensation oversteg fordelene for ansøgeren, blev anset for at være et lovligt skøn. Derfor blev kommunens afgørelse opretholdt. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Færdselslovens § 92c, stk. 2.

Vejdirektoratet opretholder Københavns Kommunes afgørelse af 2. marts 2020 om afslag på parkeringsdispensation. Vejdirektoratet konkluderede, at kommunens afgørelse var baseret på en lovlig og saglig skønsmæssig afvejning af hensynet til trafikafviklingen over for ansøgerens behov. Kommunens skøn blev anset for at ligge inden for lovens rammer, og der var ikke grundlag for at antage, at afgørelsen byggede på usaglige hensyn.