Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplanforslag vedrørende Nuuks Plads Metrostationsplads

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog den 8. oktober 2020 et forslag til tillæg I til lokalplan Nuuks Plads Metrostationsplads, Nørrebro. En nabo klagede efterfølgende til Planklagenævnet over denne afgørelse.

Klagerens anbringender

Klageren indgav sin klage den 8. februar 2021, og Planklagenævnet modtog den fra kommunen den 30. marts 2021. Klagen fokuserede primært på Borgerrepræsentationens beslutning om at fastsætte en 0-norm for parkering i lokalplanen. Klageren anførte, at denne beslutning var truffet uden den konkrete vurdering, som kommuneplanens bemærkning 6 foreskriver for fritagelse af parkeringspladser i byggeriet. Det blev desuden fremhævet, at administrationens vurdering af politikernes råderum ikke udgjorde den krævede konkrete vurdering, og at administrationen selv havde anført, at en sådan vurdering ikke var foretaget.

Klageren gjorde endvidere gældende, at beslutningen om en 0-norm reelt udgjorde en revision af kommuneplanens bestemmelser i et konkret byggeprojekt, frem for at ske i forbindelse med de fireårige kommuneplansrevisioner. Klageren mente, at kommuneplanens intentioner ikke passede til det pågældende byggeri. Endelig anførte klageren, at beslutningen om en 0-norm, der kom som et ændringsforslag til en specifik byggesag, først sent var blevet kendt for beboerne i området, og at beslutningen ikke ansås for meddelt, før lokalplanen eventuelt var endeligt godkendt.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Københavns Kommunes Borgerrepræsentations vedtagelse af forslag til tillæg I til lokalplan Nuuks Plads Metrostationsplads, Nørrebro.

Nævnets kompetence og begrundelse for afvisning

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan behandle klager over, hvorvidt en planvedtagelse er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves af nævnet.

Kommunen havde oplyst, at det påklagede lokalplanforslag endnu ikke var endeligt vedtaget. Da klagen ikke vedrørte forhold, der kan påklages i forbindelse med et lokalplanforslag, fandt Planklagenævnet, at klagen ikke kunne behandles. Nævnet præciserede, at såfremt kommunen senere vedtager lokalplanen endeligt, vil selve planvedtagelsen kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Hvorvidt lokalplanens indhold i øvrigt er hensigtsmæssigt, herunder om kommunen burde have vedtaget en anden planløsning, er et skøn, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.