Klage over screeningsafgørelse vedrørende bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret i Faaborg

Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 9. marts 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 2021-2, Bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret, Faaborg, og forslag til kommuneplantillæg nr. 12, Østerbrokvarteret, Faaborg. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget af en beboer i lokalplanområdet.

Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til befolkning og sundhed. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betød, at screeningsafgørelsen fortsat var gældende.

Området og Plangrundlaget

Sagen vedrørte et område på ca. 20 ha i Faaborg by, beliggende i byzone og inden for kystnærhedszonen. Lokalplanområdet, kendt som Østerbrokvarteret, bestod primært af eksisterende bebyggelse, hvoraf det meste var udpeget som bevaringsværdigt.

Lokalplanen var en bevarende lokalplan med det formål at bevare områdets historiske forstadsmiljø, sikre dets bevaringsværdier, og sikre, at udvendige bygningsændringer og nybyggeri tilpassede sig den oprindelige stilart og det historiske bymiljø. Kommuneplantillægget havde til formål at ændre kommuneplanens rammebestemmelser, herunder specifik anvendelse, udstykningsforbud og bebyggelsens omfang, for at stemme bedre overens med områdets nuværende karakter.

Planklagenævnets Kompetence og Prøvelse

Afgørelser truffet efter miljøvurderingsloven kan påklages i henhold til klagereglerne i den lovgivning, som planen er udarbejdet efter, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. Da de påklagede planer var udarbejdet i henhold til planloven, kunne screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger, men ikke planens hensigtsmæssighed.

Sagen blev behandlet efter den dagældende Miljøvurderingsloven fra 2020, da screeningsafgørelsen blev truffet i marts 2021, og planerne ikke var under tilvejebringelse før lovens ikrafttræden den 16. maj 2017.

Miljøscreening eller Obligatorisk Miljøvurdering

En obligatorisk miljøvurdering skal gennemføres for planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Hvis en sådan plan dog fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller kun indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Planklagenævnet fandt, at planerne i denne sag under alle omstændigheder fastlagde anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og der var derfor kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen måtte antages at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Indholdet af Kommunens Miljøscreening

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af lovens bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10, som indeholder kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Omfanget og detaljeringsgraden af screeningen skal tilpasses det konkrete planforslag, områdets sårbarhed og udstrækning, eksisterende planlægning og planlægningens realiseringsmuligheder. Der er kun krav om at inddrage relevante miljøparametre, og der skal være tale om en væsentlig indvirkning, før det udløser en pligt til miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2.

Klageren anførte, at mange i planområdet fyrede med brændeovne, hvilket udledte farlige stoffer, og at en miljøvurdering derfor burde udarbejdes. Planklagenævnet opfattede dette som en klage over, at kommunen ikke havde inddraget oplysninger om påvirkningen af menneskers sundhed i miljøscreeningen. Miljøvurderingslovens bilag 3 kræver, at der tages hensyn til miljøproblemer af relevans for planen, herunder faren for menneskers sundhed.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes screeningsafgørelse.

Vurdering af Påvirkning af Menneskers Sundhed

Planklagenævnet fandt, henset til planernes karakter, ikke, at kommunen var forpligtet til at undersøge planernes indvirkning på menneskers sundhed nærmere. Klagen eller sagens oplysninger gav ikke nævnet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt. Nævnet lagde vægt på, at planerne ikke udlagde nye områder til byudvikling, og at de hovedsageligt havde til formål at bevare planområdets eksisterende bebyggelsesstruktur, gader, stier og grønne områder, jf. lokalplanens § 1. Nævnet bemærkede desuden, at eksisterende lovlig anvendelse af brændeovne ikke kunne reguleres af den nye lokalplan, da en lokalplan alene regulerer fremtidige dispositioner. På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Generel Vurdering af Miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt ikke, at der på baggrund af klagen eller sagens oplysninger i øvrigt var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser på det pågældende sted og havde foretaget en vurdering af de relevante miljøparametre efter de kriterier, som fremgår af bilag 3 til miljøvurderingsloven. Nævnet fandt desuden ikke samlet set grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde navnlig vægt på, at der alene var tale om en bevarende lokalplan, og at der ikke skete en ændring i planområdernes anvendelse.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.