Klage over Langeland Kommunes afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af skov

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Langeland Kommunes afgørelse af 17. september 2020. Kommunen havde vurderet, at et projekt om skovrejsning på 13,9 ha på del af matr. [F1] m.fl., Stengade By, Tullebølle, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter miljøvurderingsloven.

Klagen blev indbragt den 7. marts 2021 af en gruppe omboende, som anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Klagerne fremførte en række anbringender:

• Der var ikke sket tilstrækkelig borgerinddragelse.
• Kun omboende inden for 300 meter var partshørt, og indsendte høringssvar var ikke inddraget.
• Projektet ville medføre værdiforringelse af omkringliggende ejendomme.
• Landskabet ville blive væsentligt påvirket.
• Projektområdet var uegnet som skovareal på grund af geologiske forhold.
• Der var ikke udarbejdet en miljøkonsekvensrapport.
• Skovrejsningen var i strid med områdets nationale betegnelse som neutralt område.
• Projektområdet var udlagt som særligt værdifulde landbrugsarealer.
• Projektet var omfattet af kystbeskyttelsesloven.
• Skovrejsningen ville have væsentlig påvirkning på eksisterende markdræn, elkabler, vandforsyningsledninger og kloakering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning, som er en delafgørelse i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Miljøvurderingslovens § 53, som fastslår, at en klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

Nævnet baserede sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen. Ifølge lovforarbejderne til Miljøvurderingslovens § 53 og lovbemærkningerne til Planlovens § 60, stk. 8, beror vurderingen af opsættende virkning primært på, om der er overvejende sandsynlighed for en væsentlig lovoverskridelse, samt risikoen for, at udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold.

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige hovedreglen om, at klagen ikke har opsættende virkning. Selvom nævnet fandt det påfaldende, at Langeland Kommune uden nærmere begrundelse havde vurderet, at projektet ikke ville være i kumulation med andre ansøgte skovrejsningsprojekter, var dette ikke tilstrækkeligt til at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vurderede, at en eventuel fysisk lovliggørelse fortsat ville være mulig, hvis projektet gennemføres, og klager senere får medhold.

Det blev understreget, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve screeningsafgørelsen. En eventuel udnyttelse af afgørelsen inden nævnets endelige afgørelse sker på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.