Landzonetilladelse til anneks og erhverv - Malling

Aarhus Kommune meddelte den 1. februar 2021 en lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af et anneks på 47 m2 med en tagetage på 7 m2 til boligformål på en ejendom i Malling. Kommunen traf samtidig en indirekte afgørelse om, at erhvervsmæssig brug af bygningen ikke krævede landzonetilladelse. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanforhold

Ejendommen er beliggende i landzone i landsbyen Lillenor, et område udpeget som bevaringsværdigt landskab i Aarhus Kommunes kommuneplan 2017 og inden for kystnærhedszonen. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 310026LB, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Den er desuden omfattet af Lokalplan nr. 336 for landsbyerne Ajstrup, Lillenor og Storenor, hvor ejendommen ligger i delområde I. Ifølge lokalplanens § 3, stk. 1, må område I kun anvendes til boligformål, fritliggende enfamiliehuse. Lokalplanens § 3, stk. 2, åbner dog mulighed for, at kommunen kan tillade erhvervsvirksomheder, der kan indpasses i området uden nævneværdige gener.

Klagepunkter og sagsbehandling

Klageren anførte, at annekset var opført med henblik på erhvervsvirksomhed (værksted, salg og præsentation), og at kommunen ikke havde inddraget klagerens oplysninger om erhvervsaktiviteterne. Klageren mente, at erhvervet krævede landzonetilladelse og var i strid med kommuneplanen og lokalplanen. Desuden gjorde klageren gældende, at anneksets udformning og placering var i strid med landskabelige hensyn og hensynet til kystnærhedszonen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle spørgsmål om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om, hvorvidt et forhold kræver landzonetilladelse, og om anvendelsen er i overensstemmelse med lokalplanen.

Vurdering af erhvervsaktiviteter

Kommunen havde vurderet, at omfanget af erhvervsmæssige aktiviteter var inden for det, der kan udføres fra egen bolig uden særskilt tilladelse. Planklagenævnet fandt, at dette var en indirekte afgørelse om, at erhvervet ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet bemærkede, at der gælder en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse, men fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst med hensyn til virksomhedens karakter og omfang til at træffe en endelig afgørelse. Derfor hjemviste nævnet denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.

Vurdering af anneks til boligformål

Planklagenævnet vurderede, at ingen af undtagelsesbestemmelserne fra kravet om landzonetilladelse i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, hvorfor annekset krævede landzonetilladelse. Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til annekset til boligformål i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at området er udlagt til bolig- og landområde i kommuneplanen og lokalplanen, og at annekset er placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse (9 meter fra hovedhuset), hvilket forhindrer uhensigtsmæssig spredning. Anneksets størrelse (47 m2) i forhold til den eksisterende bolig (64 m2) medfører, at det ikke fremstår som en selvstændig boligenhed. Nævnet fandt desuden, at indbliksgenerne ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at medføre et afslag, især i betragtning af landsbyens tætte bebyggelse.

Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Stadfæstelse af tilladelse til boligformål

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse for den del, der vedrører landzonetilladelse til annekset til boligformål. Dette betyder, at kommunens tilladelse til boligformål fortsat er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ophævelse og hjemvisning af erhvervsdelen

Planklagenævnet ophævede kommunens indirekte afgørelse om, at ansøgerens erhvervsaktiviteter ikke kræver landzonetilladelse. Denne del af sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Aarhus Kommune. Dette betyder, at kommunens afgørelse vedrørende erhvervsaktiviteterne ikke længere er gældende.

Krav til kommunens fornyede behandling

Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Inddrage alle relevante oplysninger om virksomhedens karakter og omfang ved vurderingen af, hvorvidt den konkrete virksomhed kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.
• Forholde sig til, om anvendelsen kræver tilladelse efter Lokalplan nr. 336 § 3, stk. 2. En sådan tilladelse skal gives efter reglerne om dispensationer fra lokalplaner.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.