Stadfæstelse af landzonetilladelse til opførelse af stuehus og driftsbygninger på landbrugsejendom

Aarhus Kommune meddelte landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus, maskinhus, væksthus, udhus og læskur på en landbrugsejendom. Tilladelsen var betinget af, at ejendommens eksisterende, nedslidte bygninger blev nedrevet. De nye bygninger skulle opføres på en anden del af ejendommen end de eksisterende.

To naboer klagede over afgørelsen. Klagerne anførte blandt andet, at byggeriet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrug, men snarere havde karakter af beboelse. Der blev også rejst tvivl om, hvorvidt læskuret skulle behandles efter planloven eller husdyrbrugloven.

Projektets formål

Ansøger begrundede behovet for de nye driftsbygninger med etableringen af en "pluk-selv"-blomstermark. Læskuret var tiltænkt et fårehold på 12 dyr. Kommunen lagde i sin afgørelse vægt på, at de nye bygninger blev tilpasset landskabet, at de eksisterende bygninger blev fjernet, og at dette frigav areal til landbrugsdrift.

Centrale spørgsmål i sagen

Planklagenævnet skulle vurdere:

• Om byggeriet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
• Om byggeriet kunne undtages fra kravet om landzonetilladelse, fordi det var erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.
• Om placeringen og udformningen af byggeriet krævede særskilt tilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse og fandt, at der kunne gives tilladelse til det ansøgte byggeri. Nævnets afgørelse var baseret på en vurdering af de enkelte bygningers forhold til planloven.

Stuehus og driftsbygninger

Planklagenævnet vurderede, at stuehuset, maskinhuset og væksthuset var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrugsejendommen. Stuehuset blev anset for nødvendigt for at opfylde bopælspligten i henhold til Landbrugsloven § 9, stk. 1. Driftsbygningerne blev anset for nødvendige for driften af "pluk-selv"-blomstermarken, som er en jordbrugsmæssig udnyttelse. Derfor krævede disse bygninger ikke landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, men var omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.

Da bygningerne skulle opføres mere end 20 meter fra den hidtidige bebyggelse, krævede deres placering og udformning dog en særskilt tilladelse efter Planloven § 36, stk. 2. Nævnet fandt, at kommunen med rette havde givet denne tilladelse, da den nye placering samlede bebyggelsen, forbedrede udsynet over landskabet og frigav landbrugsjord.

Udhus og læskur

I modsætning til de øvrige bygninger var udhuset og læskuret ikke anset for erhvervsmæssigt nødvendige og krævede derfor en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Nævnet fandt, at der kunne gives tilladelse til udhuset på 100 m², da størrelsen var inden for rammerne af praksis, og det blev placeret i tilknytning til den øvrige nye bebyggelse. Ligeledes kunne der gives tilladelse til læskuret på 30 m² af hensyn til dyrevelfærd, og da det med sin begrænsede størrelse og placering ved græsningsarealerne ikke påvirkede landskabet væsentligt.

Forholdet til husdyrbrugloven

Planklagenævnet afviste klagernes påstand om, at læskuret skulle behandles efter husdyrbrugloven. Da læskurets areal var under 100 m², fandt husdyrbrugloven ikke anvendelse, og sagen skulle derfor afgøres efter planlovens regler.