Ophævelse og hjemvisning af afslag på dispensation i sag om etablering af shelterplads

Sagen omhandler Assens Kommunes klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af en shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Haarby. Ejendommen, der er ca. 1,95 ha, ligger direkte ud til Helnæs Bugt og er fuldt omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje og delvist af den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Den ansøgte placering er ca. 50 meter fra kysten og er beliggende inden for beskyttet strandeng efter Naturbeskyttelsesloven § 3, samt ca. 6,7 km øst for Natura 2000-område nr. 124.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 5. februar 2021 afslag på dispensation til etablering af shelterpladsen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at shelterpladsen ikke ville blive udført under hensyntagen til den omkringliggende natur, da den ønskes etableret kystnært i et åbent landskab, fremskudt mod kysten fra eksisterende beplantning og ikke som en del af havnearealet. Direktoratet mente, at shelterpladsen ville fremstå tydeligt og have nævneværdig betydning for oplevelsen af kystlandskabet, især da den skulle placeres på en forhøjning med forhøjede funderingspæle. Kystdirektoratet bemærkede også, at der allerede var to andre shelterpladser inden for ca. 4,3 km langs kyststrækningen, og at en tidligere dispensation fra 2014 til samme placering ikke var udnyttet.

Kystdirektoratet havde ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kunne påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, eller om det kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dyrearter, der fremgår af Rådets direktiv 92/43/EØF bilag IV, da der blev meddelt afslag på dispensation.

Assens Kommunes klagepunkter

Assens Kommune påklagede afgørelsen den 3. marts 2021 med følgende hovedargumenter:

• Matriklen oversvømmes lejlighedsvist, hvilket gør placering på en forhøjning nødvendig.
• Der er i forvejen megen menneskelig aktivitet i området.
• Shelteret vil blive placeret foran en mindre fyrrelund og vil derfor ikke fremtræde tydeligt fra vandsiden eller virke skæmmende.
• Shelteret opføres i naturlige farver og materialer.
• Kommunen havde tidligere fået dispensation til et traditionelt shelter på samme placering, som dog ikke blev udnyttet.
• En dispensation vil støtte friluftslivet og fremme kystturismen i området og på Fyn.

Kommunen anførte desuden, at en placering tættere på havnen ville forstyrre overnattende gæster, og at den af Kystdirektoratet foreslåede placering var lavtliggende og ofte oversvømmet. Kommunen mente, at der var behov for tre shelterpladser inden for en rimelig afstand på grund af mange besøgende i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af en shelterplads og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at den ansøgte shelterplads er omfattet af den lempelige adgang til dispensation for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, som beskrevet i lovbemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1994 (”kystloven”).

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet lagde vægt på shelterpladsens begrænsede størrelse og omfang (ca. 25 m2) og fandt, at en dispensation ikke ville være i strid med praksis eller lovbemærkningerne. Nævnet vurderede, at der ikke var landskabelige eller naturmæssige interesser, der talte imod en dispensation, især med henblik på placeringen tæt på en fyrretræsbevoksning og brugen af mørke træbeklædninger, som ville mindske shelterets visuelle påvirkning i kystlandskabet. De forhold, at placeringen ikke var i direkte tilknytning til eksisterende havnebygninger, og at der ville være tre shelterpladser inden for ca. 4,3 km, kunne ikke føre til et andet resultat for nævnet.

Hjemvisning på grund af manglende vurderinger

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Kystdirektoratets afgørelse manglede en vurdering af, hvorvidt projektet kunne påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, og om det kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dyrearter, der fremgår af Rådets direktiv 92/43/EØF bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1. Disse vurderinger er forudsætninger for at kunne meddele dispensation. Derfor hjemviste nævnet sagen til Kystdirektoratet for at få foretaget disse nødvendige vurderinger.

Nævnet bemærkede desuden, at den meddelte dispensation alene vedrører strandbeskyttelseslinjen, og at andre tilladelser eller dispensationer kan være nødvendige, herunder i forhold til den ansøgte placering i strandeng, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.