Ophævelse af landzonetilladelse til kanoisætningsplads på grund af manglende undersøgelse af isfugleforekomst

Sagen omhandler Næstved Kommunes landzonetilladelse af 27. januar 2021 til etablering af en offentlig kanoisætningsplads ved Susåen. Projektet omfatter en korttidsparkeringsplads, en 6 meter lang isætningsplads, en ophalerplads og en 1,5 meter bred grussti på en kommunalt ejet ejendom i landzone.

Kommunens begrundelse

Kommunen begrundede tilladelsen med, at den ville understøtte det almene friluftsliv og være åben for alle med tilladelse til kanosejlads. Kommunen vurderede, at projektets indvirkning på landskabet ville være beskeden, da elementerne er lave og placeres i et område, hvor der i forvejen er et pumpehus og en trappe. Desuden mente kommunen, at vejnettet kunne håndtere den øgede trafik, og at der ikke var konstateret ynglende isfugle i området.

Klagen

En række omboende klagede over afgørelsen. Klagerne anførte, at kommunens vurdering var usaglig og manglede nødvendige undersøgelser, herunder en behovsanalyse for endnu en isætningsplads tæt på en eksisterende. Der blev udtrykt bekymring for naturmæssige hensyn, idet der var observeret ynglende isfugl i området. Klagerne pegede også på forventede gener i form af støj, affald, øget trafik og utilstrækkelige parkeringsforhold. Endelig blev der klaget over værdiforringelse af naboejendomme, hvilket Planklagenævnet dog ikke har kompetence til at behandle som et selvstændigt punkt.

Planklagenævnet ophæver Næstved Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at landzonetilladelsen til kanoisætningspladsen ikke længere er gyldig.

Nævnet fastslår, at etableringen af kanoisætningspladsen er et samlet projekt, der medfører en ændret anvendelse af arealet og derfor kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Utilstrækkelig vurdering af isfugleforekomst

Afgørelsen ophæves, fordi kommunens sagsbehandling lider af en væsentlig retlig mangel. Kommunen har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, om området er levested for isfugl, før tilladelsen blev givet. Selvom kommunen anførte, at der ikke var konstateret ynglende isfugle, viser DOF-databasen observationer af isfugl i området. Nævnet finder, at kommunen burde have undersøgt dette forhold nærmere som en del af sagsbehandlingen.

Administrationen af landzonereglerne skal ske under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, som forpligter medlemsstaterne til at beskytte vilde fuglearter og deres levesteder. En landzonetilladelse kan ikke gives, hvis den er i strid med direktivets formål.

Da sagen hjemvises på grund af den mangelfulde undersøgelse af isfugleforekomsten, har Planklagenævnet ikke taget stilling til de øvrige klagepunkter vedrørende nabogener og trafikale forhold. Kommunen skal ved en eventuel ny behandling af sagen undersøge, om området er levested for isfugl, og i så fald vurdere projektets påvirkning af bestanden.