Energiklagenævnets afgørelse om opsættende virkning i sag om bevillingspligt for nødstrømsgenerator

Energiklagenævnet modtog en klage fra Konstant Net A/S (herefter klager) over Energistyrelsens afgørelse af 15. februar 2021. Afgørelsen vedrørte, hvorvidt klagers nødstrømsgenerator på 20 MVA var omfattet af den bevillingspligtige aktivitet i henhold til elforsyningsloven § 19, stk. 1. Denne afgørelse fra Energiklagenævnet tager udelukkende stilling til anmodningen om opsættende virkning.

Baggrund for sagen

I henhold til elforsyningsloven og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder skal Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) årligt udmelde individuelle krav til reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer baseret på benchmarking. Klager var en af de netvirksomheder, der i 2016 blev pålagt et effektiviseringskrav.

Rammeaftale med Region Midtjylland

Klager havde indgået en rammeaftale med Region Midtjylland (regionen) om tilslutning af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) til det kollektive elforsyningsnet. Aftalen indebar, at klager skulle etablere, drive og vedligeholde forsyningsanlægget, herunder særlige installationer som et nødstrømsanlæg. Disse særlige krav gjorde anlæggets etablering og drift mere omkostningskrævende end sædvanligt, og regionen forpligtede sig til at afholde de ekstra etablerings- og driftsomkostninger, potentielt via en særlig DNU-tarif.

Tidligere sagsforløb og modstridende vurderinger

Klager anmodede i maj 2016 om at få udeholdt de ekstraordinære omkostninger forbundet med nødstrømsanlægget fra den økonomiske benchmarking. Energitilsynet traf afgørelse herom i december 2016, hvilket klager påklagede til Energiklagenævnet. Under sagsbehandlingen opstod der uklarhed om, hvorvidt nødstrømsanlægget var omfattet af klagers bevilling. En e-mailkorrespondance fra 2013 mellem Energistyrelsen og Energitilsynet indikerede, at anlægget blev betragtet som en del af det kollektive elforsyningsnet og dermed omfattet af bevillingen. Dog modtog Energiklagenævnet i april 2018 nye oplysninger fra Energistyrelsen, der anførte, at nødstrømsanlægget og forsyningsanlægget var uafhængige, og at nødstrømsanlægget ikke var omfattet af klagers bevillingspligtige aktivitet. På grund af disse uklarheder ophævede Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Energistyrelsens afgørelse af 15. februar 2021

Energistyrelsen traf den påklagede afgørelse den 15. februar 2021, hvor de fastslog, at klagers nødstrømsgenerator på 20 MVA ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, jf. elforsyningsloven § 19, stk. 1. Begrundelsen var, at netvirksomheder med bevilling kun må drive aktiviteter inden for bevillingen, jf. elforsyningsloven § 47, stk. 1. Aktiviteter som produktion af elektricitet skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, jf. elforsyningsloven § 47, stk. 4. Da nødstrømsgeneratoren er et elektricitetsproducerende anlæg, må det ikke drives af klager, og omkostningerne herfra skal derfor ikke inkluderes i netvirksomhedens indtægtsramme, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 3.

Klager anmodede Energiklagenævnet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Energistyrelsen fandt ikke grundlag herfor.

Klagers argumenter for opsættende virkning

Klager anførte følgende hovedargumenter til støtte for anmodningen om opsættende virkning:

• Afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for klager.
• Afgørelsen indebærer, at nødstrømsgeneratoren ikke må drives af klager og skal udskilles selskabsmæssigt i et særskilt selskab med begrænset ansvar i henhold til elforsyningsloven § 47, stk. 4. En sådan udskillelse vil medføre, at klager ikke længere kan opfylde den indgåede rammeaftale med Region Midtjylland, hvilket vil bringe klager i misligholdelse.
• De vidtrækkende konsekvenser vil indtræde straks ved efterlevelse af afgørelsen og kan ikke efterfølgende "repareres", selv hvis klager får medhold i klagen. Klageadgangen vil dermed være uden reelt indhold, medmindre klagen tillægges opsættende virkning.
• Nødstrømsgeneratoranlæggene er en integreret del af klagers forsyningsanlæg ved DNU og indgår i et komplekst drifts- og overvågningssystem, der sikrer høj leveringssikkerhed. Dette system kan ikke opretholdes ved en opsplitning, og systemet vil derved ikke overholde myndighedernes krav om opstartstid. Den fysiske opbygning er optimeret, og kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen vil ikke kunne opfyldes, hvis driftsansvaret deles.

Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet bemærkede, at elforsyningsloven ikke indeholder specifikke regler om opsættende virkning, hvorfor vurderingen skal foretages ud fra almindelige forvaltningsretlige principper. Udgangspunktet er, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Energiklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at der i denne sag forelå sådanne særlige omstændigheder. Nævnet lagde navnlig vægt på, at afgørelsen indebærer, at nødstrømsgeneratoren på 20 MVA ikke længere må drives af klager, jf. elforsyningsloven § 47, stk. 4. Dette kræver en udskillelse til et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvilket potentielt kan medføre, at klager ikke kan opfylde rammeaftalen med Region Midtjylland og dermed bringes i misligholdelse. Energiklagenævnet lagde desuden vægt på, at forholdet vanskeligt lader sig genoprette, hvis klager efterfølgende får medhold i klagen.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet imødekom anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen er truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 7.