EU-ret forhindrer national udvidelse af undtagelsen for 'lokal' fødevarelevering mellem detailvirksomheder (Forordning 853/2004)

Remia Com Impex SRL anlagde sag mod de rumænske fødevaremyndigheder, Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor (ANSVSA), med påstand om annullation af dele af et nationalt dekret (nr. 111/2008).

Dekretet fastsatte procedurer for veterinærhygiejnisk registrering af virksomheder, der udfører detailsalg af animalske fødevarer. Tvisten centrerer sig om fortolkningen af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, som fastsætter særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

Kernen i sagen var artikel 1, stk. 5, litra b), nr. ii), i forordning nr. 853/2004, der undtager detailvirksomheder fra de strenge autorisationskrav, hvis levering af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder udgør en "marginal, lokal og begrænset aktivitet" i henhold til national ret.

Konflikten mellem national og EU-ret

• Den rumænske lovgivning (dekret nr. 111/2008) definerede "lokal levering" som levering "på hele det nationale område".
• Remia gjorde gældende, at denne brede definition var i strid med forordningens 13. betragtning, som præciserer, at de leverede virksomheder skal være beliggende "i umiddelbar nærhed".

Domstolen blev forelagt spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne har beføjelse til at definere "lokal aktivitet" på en måde, der fraviger den præcisering, der er fastsat i forordningens præambel, og dermed begrænse rækkevidden af EU-rettens obligatoriske autorisationskrav. Spørgsmål 1 og 5 blev afvist på grund af manglende faktuelle oplysninger.

Domstolen fastslog, at national lovgivning, der definerer begrebet "lokal aktivitet" bredere end det, der er fastsat i forordning (EF) nr. 853/2004’s 13. betragtning, er i strid med EU-retten, idet en sådan definition begrænser forordningens anvendelsesområde og underminerer folkesundhedsbeskyttelsen.

Begrundelse for begrænsning af skønsmargen

Selvom artikel 1, stk. 5, litra b), nr. ii), i forordning nr. 853/2004 udtrykkeligt henviser til national lovgivning for definitionen af "marginal, lokal og begrænset aktivitet", er denne skønsmargen begrænset af forordningens 13. betragtning, der præciserer begrebets rækkevidde.

Domstolen bemærkede, at betragtninger til EU-retsakter udgør vigtige fortolkningselementer, som medlemsstaterne er forpligtet til at overholde ved fastsættelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger:

"Hvad angår begrebet »lokal [...] aktivitet« følger det af 13. betragtning til forordning nr. 853/2004, at der bør være tale om levering fra en detailhandelsvirksomhed til en anden virksomhed, der er beliggende »i umiddelbar nærhed«."