Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning i Næstved Kommune

Næstved Kommune meddelte den 2. februar 2021 afslag på en landzonetilladelse til udstykning af en ny beboelsesejendom fra matr.nr. F1, A1, 4684 Holmegaard. Afgørelsen blev påklaget af adressaten til Planklagenævnet.

Ejendommen er beliggende i landzone i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab, naturbeskyttelsesområde og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Næstved Kommune. Kommuneplanen angiver, at der er begrænset mulighed for ny bebyggelse i området. Formålet med udstykningen var at opføre et nyt parcelhus på ca. 150-200 m² på den nye grund.

Næstved Kommune begrundede afslaget med, at den ansøgte udstykning ville etablere en ny selvstændig ejendom i det åbne land, hvilket stred mod formålet med landzonebestemmelserne om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Kommunen fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse, og vurderede, at det ansøgte var i strid med de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske hensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, om forholdet var undtaget fra krav om landzonetilladelse. Efter Planlovens § 35, stk. 1 kræves der som udgangspunkt tilladelse til udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse i landzone. Nævnet fandt, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Mulighed for landzonetilladelse

Nævnet vurderede, om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 2. februar 2021 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af en ny helårsbyggegrund. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udstykning af en ejendom med henblik på at skabe en ny, frit omsættelig ejendom bør ske i områder, der ved planlægningen er udlagt hertil. Nævnet vurderede, at det ansøgte var i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne.

Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Der var tale om udstykning af en ny, frit omsættelig beboelsesejendom uden for et planlagt område.
• Ejendommen lå i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og naturbeskyttelsesområde, hvor kommuneplanen angiver begrænsede muligheder for ny bebyggelse.
• Der blev ikke fundet særlige omstændigheder i sagen, som kunne medføre en fravigelse af udgangspunktet om, at byudvikling bør ske i områder, der er udlagt hertil.
• Nævnet afviste klagerens argument om, at der var tale om huludfyldning, idet der var tale om etablering af en ny selvstændig ejendom i et område med få beboelser, omkranset af dyrkede marker.
• En tilladelse til udstykning til opførelse af helårsbolig ville kunne få en præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger.
• Eksistensen af en adgangsvej og en garage på matriklen medførte ikke en berettiget forventning om efterfølgende at få lov til at udstykke en del af grunden til en ny, selvstændig ejendom.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.