Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en irakisk statsborger, der indrejste i Danmark i december 2000 og fik opholdstilladelse. I juli 2015 udrejste han til Irak, hvor han opholdt sig frem til maj 2017. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt hans opholdstilladelse skal anses for bortfaldet som følge af hans aktiviteter i udlandet under henvisning til statens sikkerhed.
Klageren havde boet i Danmark i ca. 15 år før sin udrejse. Han har forældre og mindreårige særbørn bosiddende i Danmark. Politiet havde imidlertid i en længere periode observeret klagerens færden i radikaliserede miljøer:
Politiet modtog i december 2014 oplysninger fra en troværdig kilde om, at klageren og hans bror havde deltaget i kamphandlinger for Islamisk Stat. Da klageren udrejste i 2015, rejste han til Irak, hvor han ifølge egne oplysninger opholdt sig i Erbil. Klageren anførte, at han i denne periode stiftede ny familie i Irak med en irakisk ægtefælle og fik et fælles barn.
Klageren har over for myndighederne gjort gældende, at han ikke har opholdt sig i egentlige konfliktzoner som Mosul, men kun i Erbil, og at hans ophold var motiveret af familiemæssige årsager. Han anførte desuden, at han var blevet frikendt for terror af en irakisk domstol, og at det var retssikkerhedsmæssigt problematisk at anvende anonyme kilderapporter som grundlag for afgørelsen. De juridiske spørgsmål i sagen omfatter:
Udlændingenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdstilladelsen i medfør af Udlændingeloven § 21 b, stk. 1 og fastsat et indrejseforbud for bestandig efter .
Nævnet fandt, at der var ”grund til at antage”, at klageren havde deltaget i aktiviteter i Irak, der indebar en fare for statens sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet vurderede, at indgrebet var proportionalt og ikke i strid med EMRK artikel 8. Ved proportionalitetsafvejningen blev der lagt vægt på:
| Moment | Vurdering |
|---|---|
| Karakteren af handlingerne | Alvorlig risiko for statens sikkerhed |
| Tilknytning til hjemlandet | Stærk tilknytning; statsborger og har stiftet ny familie i Irak |
| Kontakt til børn i DK | Kan opretholdes via telefon og internet; klageren havde ikke fælles bopæl med dem |
Der blev ikke fundet grundlag for dispensation efter Udlændingeloven § 21 b, stk. 2, da klageren ikke havde dokumenteret et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Som følge af bortfaldet blev der meddelt livsvarigt indrejseforbud efter Udlændingeloven § 32, stk. 12.
To udlændinge har fået frataget deres opholdstilladelser og fået livsvarigt indrejseforbud efter ophold i konfliktzoner og tilknytning til militante miljøer.

Sagen omhandler en irakisk kvinde, der i 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. I 2012 udrejste hun af landet sammen med sin daværende ægtefælle og deres fire fælles børn. Ifølge de officielle registreringer i Det Centrale Personregister skete udrejsen i oktober 2012, mens ansøgeren senere har afgivet varierende forklaringer om det præcise tidspunkt.
I september 2014 henvendte ansøgeren sig personligt til den danske ambassade i Teheran, Iran, for at anmode om bistand til genindrejse i Danmark. Hun fremsatte i den forbindelse en række alvorlige anklager mod sin daværende ægtefælle:
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Ansøgeren forklarede yderligere, at hun til sidst var lykkedes med at flygte til Iran efter at have bestukket en vagt med et guldarmbånd. På tidspunktet for hendes henvendelse til ambassaden befandt børnene sig fortsat i Irak hos hendes søster. Sagen involverer desuden oplysninger om en skilsmisse i 2015, hvor ansøgeren blev tilkendt bopælsretten over børnene grundet dokumenteret vold i hjemmet.
Det centrale punkt i sagen er vurderingen af, om ansøgerens opholdstilladelse skal anses for bortfaldet som følge af hendes fravær fra Danmark i mere end 12 måneder. Ansøgeren har gjort gældende, at fraværet var ufrivilligt og skyldtes force majeure-lignende omstændigheder i form af indespærring og fratagelse af rejsedokumenter, hvilket ifølge hendes opfattelse burde medføre, at tilladelsen blev bevaret.

Sagen omhandler en iransk statsborger, som er født i Danmark og oprindeligt fik meddelt opholdstilladelse i 2005 som bar...
Læs mere
Sagen omhandler en serbisk statsborger, der har boet i Danmark i en længere årrække, og spørgsmålet om, hvorvidt hans ti...
Læs mere