Kædetransaktioner og momsfradrag: Fortolkning af leveringsstedet ved enkelt fællesskabsintern transport

Domstolen fastslog, at i en kædetransaktion med to på hinanden følgende leveringer og kun én fællesskabsintern transport, skal transporten henføres til den levering, hvor retten til som ejer at råde over varen overdrages til den endelige erhverver, før transporten påbegyndes.

Henføring af transporten

• Domstolen bekræftede, at transporten kun kan henføres til én af de to leveringer.
• I denne sag fik Kreuzmayr (den endelige erhverver) retten til at råde over varerne i Tyskland, før transporten startede. Derfor skulle transporten henføres til den anden levering (BIDI til Kreuzmayr).
• Følgelig var leveringen fra BIDI til Kreuzmayr en momsfritaget fællesskabsintern levering (fra Tyskland til Østrig). Dette betyder, at leveringsstedet for denne transaktion var Tyskland, jf. Momsdirektivets artikel 32, stk. 1.

Afvisning af fradragsret for fejlbehæftet moms

Domstolen afgjorde, at Kreuzmayr ikke kunne fradrage den moms, som BIDI fejlagtigt havde faktureret:

• Fradragsretten er en integrerende del af momssystemet, men den er begrænset til den moms, der skal betales eller er betalt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner.
• Da leveringen fra BIDI til Kreuzmayr objektivt set var momsfritaget, kunne den endelige erhverver ikke fradrage momsbeløbet alene på grundlag af en faktura, hvor leverandøren fejlagtigt havde angivet moms.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kan ikke anvendes i denne situation. Princippet gælder kun, når en administrativ myndighed har skabt begrundede forventninger. En fejlbehæftet faktura fra en privat operatør kan ikke begrunde en fradragsret over for skattemyndighederne.

"[Fradragsretten] kan ikke udvides til indgående moms, som er blevet indbetalt med urette. Det følger heraf, at denne udøvelse ikke omfatter den moms, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen."

Domstolen skulle afklare, om retten til momsfradrag afhang af, at leverandøren formelt havde ejendomsret til varerne, eller om god tro ved erhvervelse var tilstrækkelig. Domstolen skulle også tage stilling til, om der var krav om specifikke oplysninger på fakturaer (f.eks. dyrs øremærker) og om regulering af momsfradrag.

Parternes argumenter

• Evita-K: Hævdede at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for leveringen og at være i god tro.
• Direktor na Direktsia: Argumenterede for, at leveringen ikke var godtgjort på grund af mangler i Ekspertis-7's dokumentation.

Centrale spørgsmål

• Skal begrebet "levering af varer" fortolkes således, at det kræver formel ejendomsret for leverandøren?
• Er der specifikke krav til fakturaers indhold vedrørende dyrs identifikation?
• Kan et momsfradrag reguleres, hvis leverandørens ejendomsret ikke er bevist?