Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af sag vedrørende kystbeskyttelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 28. november 2019 afgørelse om at afvise en klage over Kystdirektoratets tilladelse til sandfodring ved Lønstrup. Kystdirektoratet havde den 6. oktober 2019 meddelt tilladelse til sandfodring på en 1.100 meter lang strækning i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1.

Klagen og afvisningen

Klager, V1, påklagede Kystdirektoratets afgørelse den 31. oktober 2019. Klagen omhandlede blandt andet sandfodringens virkningsløshed, et alternativt system (SIC-systemet) og en igangsat, men uafsluttet, VVM-undersøgelse på lokaliteten.

Kystdirektoratet anførte, at V1 ikke var klageberettiget, da V1 hverken havde en væsentlig individuel interesse i sagen eller var omfattet af den klageberettigede kreds af foreninger. MFKN afviste klagen, idet nævnet fandt, at V1 ikke var klageberettiget i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 50. Nævnet lagde vægt på, at klagepunkterne havde karakter af en ideelt betonet interesse, som ikke var anderledes for V1 end for andre borgere, og at V1's tidligere investeringer i et kystbeskyttelsesanlæg ikke ændrede dette.

Anmodning om genoptagelse

Den 11. februar 2021 anmodede V1 MFKN om at genoptage behandlingen af klagesagen. Begrundelsen for anmodningen var, at der var fremkommet nye retlige forhold, idet Klagenævnet for Udbud havde afgjort, at V1 var klageberettiget vedrørende kystbeskyttelsesarbejder på vestkysten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Begrundelse for afslag

MFKN fandt, at der ikke var fremkommet nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet lagde vægt på, at Klagenævnet for Udbuds vurdering af V1's klageberettigelse i en udbudssag, hvor V1 var potentiel tilbudsgiver, ikke var relevant for vurderingen af klageberettigelse i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 50.

Det forhold, at Klagenævnet for Udbud ved kendelse af 4. november 2020 havde vurderet, at V1 i medfør af Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1 havde en retlig interesse og dermed var klageberettiget, udgjorde således ikke et nyt retligt forhold, der kunne begrunde en genoptagelse af MFKN's afgørelse.

Gebyr og endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

MFKN's afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b.