Planklagenævnets afgørelse om privat fællesvej i Faxe Ladeplads' overensstemmelse med lokalplan

Faxe Kommune traf den 16. september 2020 afgørelse om, at en privat fællesvej ved ejendommen A1, 4654 Faxe Ladeplads, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 300-31, Boligområde ved Saltema. Ejeren af ejendommen A1 klagede over denne afgørelse. Klagen vedrører specifikt placeringen af den private fællesvej, som ifølge klageren er placeret på klagerens ejendom A1, selvom den ifølge lokalplanen skulle være på naboejendommen A2. Klageren anførte desuden, at der skulle placeres et plantebælte ud til vejen. Ejendommen A1 er omfattet af lokalplan nr. 300-31, mens ejendommen A2 ikke er. Kommunen henviste i sin afgørelse til, at der ikke var forhold, der kunne håndhæves gennem lokalplanen, da lokalplanområdet allerede var udstykket ved lokalplanens vedtagelse, og klagerens grund var vist uden hjørneafskæring, som den oprindeligt var udstykket. Kommunen anførte, at der ikke var grundlag for påtale eller forbud efter lokalplanens bestemmelser om udstykning og beplantning, jf. Planloven § 51, stk. 1. Planklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det kræver dispensation. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Faxe Kommunes afgørelse fastholdes. Nævnet fandt, at kommunen med sin afgørelse havde konstateret, at de faktiske skelforhold, herunder placeringen af den private fællesvej, er umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Planklagenævnets vurdering af lokalplanens rækkevidde

Planklagenævnet vurderede, at lokalplan nr. 300-31 ikke fastlægger skellet mellem klagerens ejendom A1 og naboejendommen A2. Lokalplanområdet var allerede udstykket, da lokalplanen blev vedtaget, og kortbilag 2 viser den eksisterende udstykning. Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser om skelforhold udover, at der ikke må udstykkes yderligere parceller inden for lokalplanområdet, jf. lokalplanens § 4.01.

Nævnet fandt desuden, at lokalplanen ikke regulerer placeringen af den private fællesvej ind til ejendommen A2. Dette skyldes, at der ikke findes en specifik bestemmelse i lokalplanen, der regulerer vejen. Vejens placering fremgår alene af kortbilag 2 til lokalplanen, som ikke er bindende, da der ikke er henvist til det i de egentlige lokalplanbestemmelser. Kun de egentlige lokalplanbestemmelser har bindende retsvirkning, jf. Planloven § 18, mens redegørelsestekster og ikke-bindende kortbilag alene er af oplysende karakter.

Konklusion

Planklagenævnet konkluderede, at forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen og derfor ikke kræver dispensation. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.