Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til stuehus og udhus – Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune meddelte den 18. december 2020 landzonetilladelse til opførelse af et stuehus og en udhusbygning på en landbrugsejendom i Svebølle. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommens karakteristika og kommuneplan

Ejendommen, der er på ca. 2 ha og noteret som landbrugsejendom, ligger i landzone ca. 700 m vest for Svebølle. Ifølge BBR findes der et eksisterende stuehus på 59 m² og flere udhuse. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, har kulturhistoriske bevaringsværdier og ligger delvist inden for en potentiel økologisk forbindelse i kommuneplan 2017 for Kalundborg Kommune. Det ansøgte byggeri omfatter et vinkelhus på ca. 180 m² med integreret vognport og overdækket terrasse samt en udhusbygning på ca. 100 m². Bygningerne skulle opføres i et byggefelt på ca. 40 x 40 m, ca. 50 m fra den eksisterende bebyggelse.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen vurderede, at opførelsen af stuehuset mere end 50 m fra den eksisterende bebyggelse krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Tilladelsen blev begrundet med, at byggeriet var tilpasset områdets øvrige bebyggelse og ikke medførte opdeling af store markflader. Placeringen blev anset for at tage hensyn til afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen og forebygge fugtproblemer. Kommunen vurderede desuden, at placeringen ikke ville ændre landskabet væsentligt, påvirke opfattelsen af kirken i det åbne land negativt eller være til gene for naboer.

Planklagenævnets kompetence og sagsbehandling

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold er undtaget fra krav om landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for stuehuse i landzone

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Dog er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, undtaget fra krav om landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Et stuehus anses for erhvervsmæssigt nødvendigt, hvis det er nødvendigt for at opfylde bopælspligten efter Landbrugsloven § 9, stk. 1, medmindre bruttoetagearealet overstiger 500 m². Selvom et stuehus er undtaget fra tilladelseskrav, kræves der dog tilladelse for beliggenhed og udformning, hvis det opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (typisk over 20 m afstand), jf. Planloven § 36, stk. 2. Denne bestemmelse giver mulighed for at give afslag på en konkret placering og/eller udformning, især hvis afstanden er over 50 m, og skal beskytte landskabelige værdier samt nabohensyn.

Planklagenævnets vurdering af stuehus og udhus

Planklagenævnet fandt, at opførelsen af et nyt stuehus var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, da det var nødvendigt for at opfylde bopælspligten efter Landbrugsloven § 9, stk. 1. Stuehuset krævede dog en placerings- og udformningstilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 2, da det skulle opføres mere end 50 m fra den eksisterende bebyggelse. For udhusbygningen forelå der ingen oplysninger om erhvervsmæssig nødvendighed, hvorfor nævnet lagde til grund, at den krævede en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Generelt om landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets vækst. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning, og der kan tages hensyn til urimelige nabogener.

Planklagenævnet har ophævet Kalundborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et stuehus og en udhusbygning og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelse for ophævelse og hjemvisning

Nævnet vurderede, at der var en væsentlig retlig mangel ved kommunens landzonetilladelse. Dette skyldtes, at ansøgningen og kommunens afgørelse ikke indeholdt tilstrækkelige detaljer om bygningernes præcise placering inden for det angivne byggefelt (ca. 40 x 40 m) eller deres udformning (f.eks. døre, vinduer, etageantal, tilknytning af udhus til stuehus). En tilstrækkelig detaljeringsgrad er en forudsætning for, at kommunen kan foretage den nødvendige vurdering af den visuelle påvirkning af omgivelserne og de hensyn, som landzonereglerne skal varetage.

Krav til fornyet behandling

Når kommunen behandler sagen igen, skal det ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal indhente et opdateret ansøgningsmateriale, der tydeligt viser bygningernes udformning og præcise placering.
• På baggrund af dette materiale skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der kan gives en udformnings- og placeringstilladelse for stuehuset (jf. Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 2) og en landzonetilladelse for udhuset (jf. Planloven § 35, stk. 1).
• Vurderingen skal omfatte naturmæssige, landskabelige og planlægningsmæssige hensyn samt nabohensyn.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.