Afslag på genoptagelse af sag om strandtrappe inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 3. august 2020 afgørelse om at stadfæste Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til etablering af en strandtrappe inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Liseleje, Halsnæs Kommune. Ejendommens ejer anmodede efterfølgende nævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen. Anmodningen blev begrundet med påståede sagsbehandlingsfejl og nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Ejeren mente, at nævnet havde truffet afgørelse på et forkert juridisk og faktuelt grundlag, at der manglede oplysninger om en mulig dispensation til en strandtrappe på en nærliggende ejendom, og at Kystdirektoratet havde pligt til at meddele en lovliggørende dispensation, da den manglende strandadgang skyldtes erosion forårsaget af et kystbeskyttelsesprojekt iværksat af direktoratet selv. Ejeren fremhævede desuden, at et af formålene med kystbeskyttelsesloven er at sikre den eksisterende adgang til og langs kysten. Ejeren mente også, at trappen ikke fremstår markant i landskabet på grund af bevoksning, og at der forelå særlige omstændigheder, der ikke ville medføre præcedensvirkning. Ejeren fremsendte dokumentation for indsigelser mod kystbeskyttelsesprojektet og en ingeniørerklæring om vegetationens tilvækst. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i sin oprindelige afgørelse stadfæstet Kystdirektoratets afslag, idet nævnet fandt, at trappen fremstod markant i kystlandskabet på grund af dens fremskudte og synlige beliggenhed. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis inden for den oprindelige 100 meter-strandbeskyttelseslinje og risikoen for præcedensvirkning. Det forhold, at en del af strandbredden var eroderet, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage usaglig forskelsbehandling, da lignende ansøgninger var blevet afslået, og kun ældre trapper var godkendt af hensyn til indrettelse. Kystdirektoratet havde oprindeligt meddelt afslag i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt, at der ikke var påvist fejl ved sagens behandling eller fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Nævnet lagde vægt på, at de anførte oplysninger om læsideerosion af kysten som følge af kystbeskyttelsesprojektet allerede var indgået i nævnets tidligere behandling af klagesagen og ikke havde ført til en tilsidesættelse af Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation. Oplysninger om strandtrapper i området var også indhentet og vurderet i den oprindelige klagesag, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets afgørelse på baggrund af lighedsgrundsætningen.