Planklagenævnets afgørelse om mangelfuld begrundelse i sag om afslag på dispensation fra helårsboligpligt

Bornholms Regionskommune traf den 21. september 2020 afgørelse om afslag på dispensation til at anvende ejendommen A1, 3770 Allinge, til andet end helårsboligformål. Ejendommen, som ifølge klageren anvendes som deltidsbolig/sekundær bolig, var tidligere omfattet af lokalplan nr. 027, Tema-lokalplan vedrørende helårsboligformål, og er nu omfattet af lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer.

Plangrundlag for ejendommen

Lokalplan nr. 027 fastsætter i § 3.1, at boliger kun må anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr. 103, vedtaget den 19. september 2019, har til formål at præcisere krav om bopælspligt og fastsætter ligeledes i § 3.1, at boliger alene må anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr. 103 indeholder en note til § 3.1, der præciserer, at en lokalplan ikke medfører handlepligt og alene regulerer fremtidige dispositioner, hvorfor en hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er beliggende i et område med helårsbeboelsespligt ifølge både lokalplan nr. 103 og den tidligere lokalplan nr. 027. Kommunen vurderede, at det ikke var muligt at dispensere fra lokalplanens formål om helårsanvendelse i henhold til Planloven § 19, stk. 1, da dispensation ikke må stride mod planens principper. Kommunen fastholdt, at den eneste lovlige anvendelse af boligen er som helårsbeboelse, og at en overtrædelse kan medføre politianmeldelse jf. Planloven § 64, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at lokalplan nr. 027 ikke definerer "helårsboligformål" på samme måde som lokalplan nr. 103. Klageren henviste til kommuneplanens rammebestemmelser, som definerer helårsboligformål som, at boliger ikke kan anvendes til feriebolig, men at dette ikke indebærer en pligt til fast beboelse, hvilket muliggør anvendelse som deltidsbolig eller sekundær bolig. Klageren mente, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor ejendommens anvendelse som deltidsbolig ikke var lovlig, og at kommunen ikke kunne anvende sit administrationsgrundlag for bopælspligt til at vurdere, om anvendelsen stred mod helårsboligformålet i lokalplanen. Planklagenævnet forstod dette som en klage over manglende begrundelse for afgørelsen, herunder manglende angivelse af faktiske omstændigheder tillagt betydning.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Krav til begrundelse

En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og forklare afgørelsens resultat. Hvis afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Begrundelsen skal desuden indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse alene henviste til, at ejendommen var udlagt til helårsbeboelse, og at den derfor ikke kunne benyttes til ferie- og fritidsformål. Kommunen havde ikke angivet, på hvilket grundlag den havde vurderet, at den faktiske anvendelse af boligen var i strid med lokalplanen. Nævnet konkluderede, at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig.

Afgørelse og hjemvisning

Planklagenævnet ophæver Bornholms Regionskommunes afgørelse af 21. september 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet bemærker, at kommunen ikke kan give afslag på dispensation fra lokalplan nr. 027, da denne ikke længere er gældende. Kommunen skal dog vurdere, om der er tale om eksisterende lovlig anvendelse i relation til lokalplan nr. 027, herunder forholde sig til betydningen af kommuneplanens rammebestemmelse om helårsboligformål, som anført af klageren.
• Begrunde, hvorfor den konkrete anvendelse er i strid med lokalplanen, herunder redegøre for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.