Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet genoptog en sag, hvor Kystdirektoratet oprindeligt havde meddelt afslag på dispensation til matrikulær ændring og opførelse af et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen, beliggende i landzone ud til Lillebælt, består af tre matrikler, hvoraf to er bebygget med mindre sommerhuse på henholdsvis 40 m² og 38 m². Størstedelen af ejendommen ligger inden for den 100 m strandbeskyttelseslinje.
Ejendommens ejer ansøgte om at nedrive de to eksisterende sommerhuse og opføre et nyt på 99 m² med et 18 m² overdækket areal. Samtidig blev der ansøgt om sammenlægning af de tre matrikler til én. Ansøgningen fulgte en tidligere afgørelse fra Kystdirektoratet, hvor direktoratet havde afvist en større helårsbolig, men generelt tilkendegivet, at et sommerhus på 80-100 m² ved sammenlægning af de to eksisterende huse kunne forventes at opnå dispensation.
Kystdirektoratet meddelte afslag på både den matrikulære ændring og opførelsen af sommerhuset. Begrundelsen for afslaget på sommerhuset var, at det ville medføre en væsentlig og uacceptabel påvirkning af kystlandskabet. Direktoratet lagde vægt på, at det ansøgte sommerhus ville have en større facade mod vandet og en mere synlig placering sammenlignet med de eksisterende, diskret placerede huse. En placering ved det øverste sommerhus ville desuden kræve væsentlige terrænændringer. Vedrørende den matrikulære ændring vurderede Kystdirektoratet, at den kunne medføre uønskede ændringer i kystlandskabet, eksempelvis skabe forventning om ny bebyggelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse den 15. december 2020. Nævnet fandt, at det ansøgte sommerhus var væsentligt større og markant anderledes i placering og udformning end de eksisterende, og derfor ikke var omfattet af den lempeligere praksis for genopførelse. Sagen skulle derfor vurderes efter den restriktive dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, da det ansøgte sommerhus ville fremstå mere synligt og dominerende og kunne medføre uønsket præcedensvirkning. Vedrørende den matrikulære ændring fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at den kunne medføre uønskede ændringer i kystlandskabet.
Kystdirektoratet gjorde den 21. januar 2021 Miljø- og Fødevareklagenævnet opmærksom på, at arealoverførsel eller udstykning kan ske uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis der ikke fastlægges nye skel i udstykningslovens forstand. Dette var en fast praksis, som direktoratet beklageligvis havde overset. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var tale om en sagsbehandlingsfejl, der berettigede en genoptagelse af sagen af egen drift.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse af 15. december 2020.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den del af Kystdirektoratets afgørelse af 12. august 2020, der omhandlede afslag på opførelse af et sommerhus til erstatning for to mindre sommerhuse. Nævnet fastholdt, at det ansøgte sommerhus indebar så væsentlige ændringer i størrelse, placering og udformning sammenlignet med de eksisterende, at det ikke var omfattet af den lempeligere praksis for genopførelse. Det skulle derfor vurderes efter den restriktive dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kræver et "særligt tilfælde". Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, da det ansøgte sommerhus ville fremstå markant mere synligt og dominerende på det kystnære areal og kunne medføre uønsket præcedensvirkning. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde fået berettigede forventninger af Kystdirektoratet om ubetinget at kunne opføre et sommerhus på under 100 m², da direktoratets tidligere udtalelse var af generel karakter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den del af Kystdirektoratets afgørelse af 12. august 2020, der vedrørte afslag på dispensation til matrikulær ændring. Nævnet fandt, at der ikke kræves tilladelse til sammenlægning af matrikler efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, når der ikke fastlægges nye skel i udstykningslovens forstand. Dette er i overensstemmelse med en orientering fra Naturklagenævnet og vejledning fra Miljøministeriet. På baggrund heraf fandt nævnet grundlag for at ophæve afslaget på dispensation til den matrikulære ændring.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at udvide et eksistere...
Læs mere