Landsskatteretten skærper Skattestyrelsens afgørelse: Forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation for købsmoms og salgsmoms

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar med 748.854 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021, baseret på forhøjet salgsmoms og nægtet købsmomsfradrag, herunder for fakturaer fra underleverandører.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde opgjort selskabets salgsmoms til 1.083.246 kr. på baggrund af bankindsætninger med kontotekster, der kunne henføres til selskabets indkomsterhvervelse. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for, at disse indsætninger allerede indgik i den angivne momspligtige omsætning eller ikke udgjorde momspligtig omsætning. Dette punkt blev derfor stadfæstet.

Vedrørende det ikke godkendte købsmomsfradrag på 122.335 kr. for fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5], samt 321.878 kr. uden fremlagt dokumentation, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke kunne indrømmes fradrag. Dette skyldtes, at der ikke var fremlagt fakturaer eller underliggende bilag, der opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, og der ikke var dokumentation for levering af ydelserne. Fakturaerne manglede tilstrækkelig angivelse af omfang og art af ydelser, og selskabet havde ikke fremlagt underliggende bilag, arbejdssedler eller samarbejdskontrakter. Retten lagde vægt på, at der var tale om usædvanlige omstændigheder, der rejste tvivl om fakturaernes realitet. Betaling via elektroniske overførsler var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten skærpede dog Skattestyrelsens afgørelse vedrørende det skønsmæssigt ansatte købsmomsfradrag på 108.325 kr. Med henvisning til egen praksis i SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens praksis i C-516/14 (Barlis 06) og C-664/16 (Vadan), fandt Landsskatteretten, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektive beviser for levering og betaling. Da sådanne beviser ikke var fremlagt, var betingelserne for fradragsretten i henhold til Momsloven § 37 ikke opfyldt. Selskabets købsmoms blev derfor nedsat til 0 kr.

Selskabets momstilsvar blev herefter opgjort til 1.083.246 kr., svarende til den ansatte salgsmoms. Den samlede forhøjelse af momstilsvaret udgjorde 857.179 kr. (1.083.246 kr. - 226.067 kr.).

Vedrørende selskabets indsigelse om, at Skattestyrelsens brug af indhentede bankkontooplysninger var i strid med selvinkrimineringsforbuddet, fandt Landsskatteretten, at oplysningerne var tilvejebragt til brug for den indledende oplysning af sagen i overensstemmelse med Momsloven § 75, stk. 3. Der var således med rette anvendt bankkontooplysningerne ved opgørelsen af selskabets momstilsvar. Der var ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.

Virksomheden argumenterede for, at den havde handlet i god tro, betalt fakturaerne og ikke kunne holdes ansvarlig for underleverandørernes eventuelle manglende overholdelse af skatte- og momsregler. Virksomheden mente, at de fremlagte fakturaer og beskeder var tilstrækkelig dokumentation.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten bekræftede forhøjelsen af salgsmomsen baseret på differencen mellem udstedte fakturaer og angivet moms. Vedrørende købsmomsen fandt retten, at de mangelfulde fakturaer og de mange usædvanlige omstændigheder omkring underleverandørerne medførte en skærpet bevisbyrde for virksomheden. Da virksomheden ikke kunne fremlægge yderligere dokumentation, var denne bevisbyrde ikke løftet, og fradragsretten blev nægtet.