Afvisning af sag om uberettiget deling af overvågningsbilleder på Facebook: Forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem)

Sagen omhandler, hvorvidt en mor, T, kunne strafforfølges på ny for samme faktiske forhold efter at være blevet frifundet i en tidligere sag på et formelt grundlag. T delte i august 2016 billeder fra en tv-overvågning af en mand, hun mente havde blottet sig for hendes datter, på Facebook for at hjælpe med at finde gerningsmanden. Manden blev efterfølgende anholdt.

De to tiltalerejsninger

• Første tiltale: T blev først tiltalt for overtrædelse af Persondataloven § 70, stk. 1, nr. 1, jf. § 26 a, stk. 1, der vedrører tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed.
• Første frifindelse: Retten i Nykøbing Falster frifandt T den 10. marts 2017. Frifindelsen skete, fordi retten vurderede, at T ikke var den dataansvarlige (det var X-butikken), og frifindelsen beroede således ikke på en materiel prøvelse af videregivelsen.
• Anden tiltale: Anklagemyndigheden rejste efter ankefristens udløb ny tiltale for overtrædelse af Persondataloven § 8, stk. 5, jf. stk. 4 (uberettiget videregivelse af oplysninger om strafbare forhold).

Parternes centrale argumenter

T anførte principalt, at den nye tiltalerejsning var i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem) i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 50, og EMRK, Tillægsprotokol nr. 7, artikel 4. Hun henviste til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Zolotukhin), hvor det er de faktiske omstændigheder (identisk hændelse i tid og rum), der er afgørende, uanset ændret retlig subsumption. De faktiske omstændigheder var identiske i begge sager.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom. De fastholdt, at den første frifindelse udelukkende var sket på et formelt grundlag (T var ikke rette ansvarssubjekt), og at retten dermed ikke havde taget stilling til skyldsspørgsmålet. En sådan formel afvisning eller frifindelse burde ifølge Anklagemyndigheden ikke udelukke en ny sag med den korrekte tiltale.

Højesteret afviste sagen, idet den fandt, at den nye strafforfølgning mod T var i strid med princippet om dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem).

Begrundelsen for Afvisning

• Højesteret lagde vægt på, at forbuddet mod dobbelt strafforfølgning efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Zolotukhin-dommen) gælder, når den nye strafforfølgning udspringer af . I dette tilfælde var fakta (offentliggørelse på Facebook den 5. august 2016) de samme i begge tiltaler.