Afgift af sukkerglaserede peanuts – Chokoladeafgiftsloven – § 1, stk. 1, nr. 4

Sagen omhandlede Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 948.569 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for sukkerglaserede peanuts for perioden fra den 1. april 2018 til den 28. februar 2021. Selskabet, der driver erhverv inden for snackindustrien, indkøbte de sukkerglaserede peanuts fra Holland og ompakkede dem sammen med andre varer til færdigvarer i kategorien "Sweet & Salty" med et samlet sukkerindhold under 5 %.

Skattestyrelsen havde opkrævet den yderligere afgift med den begrundelse, at de sukkerglaserede peanuts var afgiftspligtige som sukkervarer af enhver art i henhold til Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4. Styrelsen lagde vægt på varens høje sukkerindhold (28 %), den karaktergivende sukkersmag og varens visuelle fremtoning som en sukkervare. Afgiftssatsen var 25,97 kr. pr. kg, jf. Chokoladeafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen henviste til SKM2015.654.ØLR for kriterier til vurderingen.

Selskabet bestred afgørelsen og nedlagde påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen. Repræsentanten gjorde gældende, at afgiftspligten skulle vurderes ud fra det færdige blandingsprodukt, hvor de sukkerglaserede peanuts indgik som en bestanddel, og ikke som et isoleret produkt. Selskabet argumenterede for, at det færdige produkt var et snackprodukt, hvor nøddesmagen var den væsentligste ingrediens, og at sukkerindholdet i blandingsproduktet var væsentligt lavere (maksimalt 4-5 %). Det blev også anført, at de sukkerglaserede peanuts efter chokoladeafgiftsloven burde anses som behandlede jordnødder og ikke sukkervarer, og at en anden fortolkning ville medføre konkurrenceforvridning. Endelig blev det anført, at der burde ske en formålsfortolkning efter Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9, så vurderingen af afgiftsberigtigelse ved indførsel skete i forhold til det blandingsprodukt, de sukkerglaserede peanuts var bestemt til at indgå i.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at selskabet ikke var registreret som oplagshaver, hvorfor afgiften forfaldt ved varemodtagelsen i Danmark, jf. Chokoladeafgiftsloven § 10 a, stk. 1 og Chokoladeafgiftsloven § 29, stk. 1. Styrelsen fremhævede, at produktet var omfattet af afgiftspligten som en dragévare, og at det derfor ikke var relevant at vurdere, om varen var dækningsafgiftspligtig, jf. Chokoladeafgiftsloven § 22, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om sukkerglaserede peanuts var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1.

Retten fandt, at de omhandlede sukkerglaserede peanuts var afgiftspligtige efter Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4. Begrundelsen herfor var:

• Varen havde et højt indhold af sukker (28 % sukker og 2,1 % glukosesirup).
• Varen smagte sødt af sukker, indtil sukkerlaget var brudt.
• Varen fremstod visuelt som en sukkervare.
• Varen fremstod med sin hårde, brune sukkerskal som en dragévare, hvilket er direkte omfattet af bestemmelsens ordlyd. Der blev henvist til Landsskatterettens afgørelse SKM2022.27.LSR.

Da selskabet ikke var registreret som oplagshaver for chokolade- og sukkervarer i den omhandlede periode, forfaldt afgiften til betaling ved varernes modtagelse i Danmark, og selskabet hæftede for betalingen. Dette fulgte af Chokoladeafgiftsloven § 10 a, stk. 1 og Chokoladeafgiftsloven § 29, stk. 1.

Afgiften var 25,97 kr. pr. kg i henhold til Chokoladeafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 1. For de 39.890 kg sukkerglaserede peanuts udgjorde den samlede afgift 1.035.943,3 kr.

Selskabet havde angivet 85.953 kr. i dækningsafgift og fået godtgjort 1.421 kr. i råstofafgift. Skattestyrelsen havde derfor opkrævet den resterende afgift på 948.569 kr. i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at selskabet efter modtagelsen ompakkede de sukkerglaserede peanuts med andre varer til et blandingsprodukt, ikke kunne føre til et andet resultat. Afgiften forfaldt nemlig til betaling ved modtagelsen af de sukkerglaserede peanuts i Danmark.

Endvidere var de omhandlede varer omfattet af Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4 og dermed ikke omfattet af dækningsafgiften, jf. Chokoladeafgiftsloven § 22, stk. 1. Repræsentantens påstand om dækningsafgift kunne derfor ikke tages til følge.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.