Landsskatteretten: Afgift af snackbarer med delvis chokoladeovertræk – Dækningsafgift af afgiftspligtige bestanddele

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2014, vedrørende tre typer "Snack Barer" med delvist overtræk af chokolade eller vekao. SKAT havde oprindeligt opkrævet afgift af produkternes fulde vægt, idet de anså barerne for at være chokoladevarer eller erstatningsvarer i henhold til Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 10.

Selskabets argumenter

Selskabet fremhævede, at barerne i sig selv ikke indeholdt chokolade, og at det delvise overtræk på 8% ikke gjorde hele varen til en chokoladevare eller erstatningsvare. De henviste til tidligere praksis og udtalelser fra Skatteministeriet i SKM2015.654.ØLR (også kendt som [virksomhed2]-sagen), hvor det blev fastslået, at varer med delvist chokoladeovertræk typisk er dækningsafgiftspligtige efter Chokoladeafgiftsloven § 22, da chokoladeindholdet ikke er karaktergivende for hele produktet. Selskabet påpegede også, at barerne var omfattet af Bekendtgørelse nr. 1145/2012 om slankekostprodukter og blev solgt i helse- og kosttilskudsafdelinger, hvilket understregede deres funktion som sundere alternativer til slik. De anførte sukkerindholdet i barerne var markant lavere end i almindeligt slik og kiks.

SKATs argumenter

SKAT fastholdt, at chokoladesmagen var karaktergivende for hele produktet, og at barerne kunne betragtes som efterligninger eller erstatningsvarer. De henviste til SKM2015.654.ØLR, hvor Østre Landsret udtalte, at begrebet "chokoladevarer" i Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 har et bredt anvendelsesområde, og at der ved vurderingen skal lægges vægt på den relative mængde chokolade, chokoladesmagens fremtræden og varens visuelle fremtræden som chokolade. SKAT mente, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper ikke indgik i afgrænsningen. De argumenterede for, at vurderingen skulle foretages af produktet i sin helhed, og at markedsføringen af "Snack Bar Almond" som et alternativ til marcipanbrød yderligere understøttede afgiftspligten under Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 10, jf. nr. 3.

Opgørelse af afgift

SKATs oprindelige opgørelse af den betalte afgift var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at selskabets snackbarer ikke var fuldt afgiftspligtige efter Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 10.

• Afgiftspligt efter Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1: Landsskatteretten henviste til SKM2015.654.ØLR og vurderede, at chokoladen/vekaoen i barerne, som udgjorde 8% af varens vægt, ikke var karaktergivende for produkterne som helhed. Derfor faldt barerne ikke ind under denne bestemmelse.

• Afgiftspligt efter Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 10: Retten lagde vægt på en samlet bedømmelse af varernes karakter, anvendelse og markedsføring. Det blev anset for afgørende, om den almindelige forbruger købte varerne for at tilfredsstille samme behov som en chokoladebar.

  • Barerne blev markedsført som slankeprodukter og mellemmåltider, der skulle dække behov for sundhed og ernæring, snarere end sliktrang.
  • De blev primært solgt i butikkernes helse- og kosttilskudsafdelinger, adskilt fra slik- og chokoladevarer.
  • Smagen afveg fra traditionelle chokoladevarer på grund af det lave indhold af chokolade/vekao.
  • "Snack Bar Almond" afveg også i smag fra marcipanvarer på grund af det lave mandelindhold.
  • Det forhold, at varerne i form og udseende delvist mindede om en chokoladebar, blev anset for underordnet i denne sammenhæng.
  • På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at barerne ikke kunne anses for efterligninger eller erstatningsvarer.

• Dækningsafgift efter Chokoladeafgiftsloven § 22, stk. 1: Selvom barerne ikke var fuldt afgiftspligtige, indeholdt varerne afgiftspligtige bestanddele. Landsskatteretten fastslog derfor, at der skulle betales chokolade- og sukkervareafgift af den mængde afgiftspligtige bestanddele, der indgik i varerne.

Den talmæssige opgørelse af tilbagebetalingen for perioden 1. april 2011 – 31. marts 2014 blev overladt til SKAT i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.