Landsskatteretten: Stadfæstelse af forhøjelse af aktieindkomst grundet manglende selvangivelse af gevinst ved konkurs

Sagen omhandler en klagers skattepligt af aktieindkomst for indkomståret 2017, som følge af afståelse af anparter i et selskab, der blev taget under konkursbehandling og endeligt opløst. Klageren havde i 1994 stiftet en enkeltmandsvirksomhed, som i 2010 blev omdannet skattefrit til et anpartsselskab. I forbindelse med omdannelsen blev anparternes skattemæssige anskaffelsessum fastsat til -198.243 kr. Selskabet gik konkurs i 2014 og blev opløst i 2017. Klageren selvangav hverken tab eller gevinst på anparterne for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 198.243 kr. for 2017. Begrundelsen var, at klageren var skattepligtig af gevinst ved afståelse af unoterede aktier og anparter, jf. Aktieavancebeskatningsloven §§ 12, 23 og 30 samt Virksomhedsomdannelsesloven § 4, stk. 4. Da klageren ikke modtog likvider eller aktiver fra selskabet i forbindelse med opløsningen, blev den skattemæssige afståelsessum fastsat til 0 kr. Med den negative anskaffelsessum resulterede dette i en gevinst på 198.243 kr. Skattestyrelsen genoptog skatteansættelsen ekstraordinært i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet de vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinsten. Kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen blev fastsat til den 15. juni 2021, hvor de modtog oplysninger om klagerens passivitet og manglende udlodninger fra konkursboet, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant bestred, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og anførte, at der alene var tale om simpel uagtsomhed. Det blev fremført, at klageren ikke var kyndig i jura eller regnskab og ikke burde have været bevidst om, at afståelsessummen skulle ansættes til 0 kr. ved konkursboets afslutning, især da han ikke modtog aktiver. Repræsentanten bestred også kundskabstidspunktet den 15. juni 2021 og argumenterede for, at Skattestyrelsen, som kreditor i konkursboet, burde have haft kendskab til boets afslutning og manglende udlodninger allerede i 2017, eller senest medio 2018, da fristen for selvangivelse udløb. Dette ville i så fald betyde, at 6-månedersfristen for ekstraordinær genoptagelse var udløbet, og afgørelsen dermed ugyldig. Klageren påpegede desuden, at Skattestyrelsens begrundelse for den grove uagtsomhed var utilstrækkelig, jf. Forvaltningsloven § 24.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017. Retten fandt, at klageren var skattepligtig af en fortjeneste på 198.243 kr. ved afståelse af anparter i et konkursramt selskab.

Landsskatterettens begrundelse var som følger:

• Aktieindkomst og negativ anskaffelsessum: Det blev fastslået, at den negative anskaffelsessum på -198.243 kr. for anparterne, opstået i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse, jf. Virksomhedsomdannelsesloven § 4, stk. 4. Da selskabet blev endeligt opløst ved konkurs den 17. januar 2017, og klageren ikke modtog udlodning, blev afståelsessummen fastsat til 0 kr. Dette resulterede i en skattepligtig fortjeneste på 198.243 kr., jf. Aktieavancebeskatningsloven §§ 1, 12, 24 og 26.

• Ekstraordinær genoptagelse og grov uagtsomhed: Den ordinære ansættelsesfrist for indkomståret 2017 var overskredet. Landsskatteretten fandt dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktieindkomsten, hvilket bevirkede, at skatteansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag. Retten lagde vægt på klagerens generelle oplysningspligt, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 (dagældende) og Skattekontrolloven § 2, stk. 1 (nugældende). Klagerens ukendskab til reglerne fritog ikke for ansvar, og det blev fremhævet, at klageren burde have søgt professionel rådgivning eller kontaktet Skattestyrelsen, jf. SKM2019.439.BR og SKM2019.571.VLR.

• Kundskabstidspunkt og reaktionsfrist: Landsskatteretten fastslog, at Skattestyrelsen havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 15. juni 2021, hvor Skattestyrelsen via telefonisk kontakt med klageren fik tilstrækkelige oplysninger til at fastslå grundlaget for forhøjelsen og klagerens grove uagtsomhed. Før dette tidspunkt havde Skattestyrelsen ikke viden om, at der ikke var sket udlodning fra konkursboet, hvilket var afgørende for at fastsætte afståelsessummen til 0 kr., jf. SKM2018.481.HR og SKM2024.140.ØLR. Varsling af afgørelsen skete den 24. juni 2021, og den endelige afgørelse den 4. august 2021, hvilket var inden for de gældende frister.

• Begrundelsesmangel: Retten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven §§ 22 og 24, da den indeholdt henvisning til retsregler, en redegørelse for de faktiske omstændigheder og en begrundelse for den grove uagtsomhed.