Klage over delvist bortfald af tilsagn om tilskud til modernisering af kvægstalde - ikke medhold

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Klager havde en berettiget forventning om udbetaling til teknologi 1 og 5, da Landbrugsstyrelsen havde godkendt disse beløb.
• De tre kobørster under teknologi 2 var færdigmonteret efter afsyningstidspunktet, og projektets opretholdelsesperiode starter først ved slutudbetaling.
• Der var tale om en tastefejl ved ansøgningen om udbetaling for teknologi 3, og det fulde fakturabeløb for montering var ikke medtaget som ønsket tilskudsberettiget udgiftsgrundlag.
• Faktura 307712 og 309116 (teknologi 6) burde give anledning til udbetaling og ikke indgå i sanktionsberegningen, da udgifterne var tilskudsberettigede.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at den korrekte hjemmel for afgørelsen var Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 24, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 24, nr. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 24, nr. 5, samt Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1, 1. pkt., og Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Nævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse.

Forvaltningslovens krav til begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 vedrørende henvisning til retsregler og redegørelse for skøn. Styrelsen havde henvist til en forkert bekendtgørelse, og der manglede en tilstrækkelig redegørelse for skønsudøvelsen vedrørende teknologi 6. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagens resultat.

Delvist bortfald af tilsagn om tilskud

Nævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist bortfald af tilsagn for flere teknologier:

• Teknologi 1 (Madrasser): Tilsagnet bortfaldt for differencen mellem tilsagnsbeløbet og maksimalprisen på 875,00 kr. pr. madras, som fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde Bilag 1. Klager kunne ikke have en berettiget forventning om et højere tilskud, da maksimalprisen var klart angivet.
• Teknologi 2 (Kobørster): Tilsagnet bortfaldt for de tre kobørster, der ikke var monteret ved afsyningstidspunktet. Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke var afsluttet inden projektperiodens udløb den 25. maj 2020, hvilket var en betingelse for tilsagn om tilskud jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 10, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at kobørsterne blev monteret efterfølgende, ændrede ikke ved dette.
• Teknologi 6 (Fakturaer): Tilsagnet bortfaldt for udgifter fra fakturaer udstedt til klager før projektoverdragelsen trådte i kraft (før 22. marts 2018). Nævnet fandt, at udgifterne ikke var afholdt i overensstemmelse med tilsagnets vilkår om, at fakturaer udstedt før denne dato skulle være udstedt til den oprindelige tilsagnshaver.

Nedsættelse af slutudbetaling

Nævnet fandt, at klagers udbetaling af tilskud skulle nedsættes for følgende:

• Teknologi 3 (Vandkar og montering): Udbetalingen blev nedsat, da klager havde anmodet om tilskud til to vandkar, der ikke var investeret i, samt til montering, som ikke var omfattet af tilsagnet. Dette var ikke tilskudsberettigede udgifter jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1, 1. pkt.
• Teknologi 5 (Belysning): Tilsagnet for belysning i foderlade og lade bortfaldt, da investeringen ikke var i overensstemmelse med ordningens formål om modernisering af kvægstalde, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 1. Klager kunne ikke have en berettiget forventning om tilskud til disse udgifter.

Sanktionen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagers samlede tilskud skulle nedsættes med en administrativ sanktion. Nævnet lagde til grund, at det ansøgte udbetalingsbeløb oversteg det godkendte støtteberettigede beløb med mere end 10 % (13,59 %), hvilket udløste en sanktion i henhold til Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1. Nævnet korrigerede Landbrugsstyrelsens beregning af de ikke-tilskudsberettigede udgifter, men fandt, at den fejlagtige retsanvendelse ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Det endelige udbetalingsbeløb til klager blev beregnet til 116.626,30 kr.