Landsskatteretten: Aktieavancebeskatning – Afståelse af aktier – Reel kursrisiko – Mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med en gevinst på 370.578 kr. og en nedsættelse af aktieindkomsten for 2019 med et tab på 59.849 kr., begge vedrørende salg af aktier i [virksomhed1] A/S. Klageren, der var mindreårig på tidspunktet for transaktionerne og den indledende korrespondance, blev repræsenteret af sin far.

Faktiske omstændigheder

Klageren solgte den 8. maj 2018 2.040 stk. aktier i [virksomhed1] A/S og købte samme dag 1.735 stk. aktier i samme selskab. I 2019 solgte klageren yderligere 602 stk. aktier. Klagerens far forklarede, at salget af hele beholdningen i 2018 var en fejl, da hensigten kun var at sælge 305 aktier, og at de resterende aktier straks blev købt tilbage. Skattestyrelsen havde indledningsvis sendt et servicebrev i maj 2020, der indikerede manglende oplysninger for 2019, og et forslag til skønsmæssig ansættelse i december 2020, som ikke nævnte aktiesalget. Klagerens far indledte en længere korrespondance med Skattestyrelsen for at afklare skatteforholdene, herunder aktiehandlerne. Klageren fyldte 15 år i februar 2021 og blev automatisk tilmeldt e-boks, hvilket førte til kommunikationsudfordringer, da forslag til ændring af skatteansættelser for 2018 og 2019 blev sendt hertil uden direkte kopi til faderen, der fungerede som partsrepræsentant.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for 2018 med 370.578 kr. og nedsatte den for 2019 med 59.849 kr. Skattestyrelsen fastholdt, at salget og tilbagekøbet af aktier den 8. maj 2018 skulle betragtes som to separate handler med skattemæssige konsekvenser, da aktieindkomst skal opgøres efter realisationsprincippet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 (henvisning til ligningsvejledningen C.B. 2.1.4.2). De anførte, at det forhold, at der samme dag blev købt et mindre antal tilsvarende aktier, ikke betød, at der skattemæssigt var tale om én handel, især ikke da der blev solgt og købt til forskellige kurser. Skattestyrelsen afviste, at handlen kunne betragtes som ikke foretaget, selvom den var en fejl fra klagerens side. Vedrørende sagsbehandlingsfejl anførte Skattestyrelsen, at partshøring var sket via e-boks til klageren og hendes værge, og at indsigelsesfristen var forlænget efter anmodning. De mente, at officialprincippet var overholdt, da relevante oplysninger var tilgængelige, og at afgørelsen indeholdt tilstrækkelige faktiske omstændigheder. De erkendte dog, at afgørelsen ikke indeholdt en direkte lovhenvisning, men mente, at det fremgik, at der var tale om aktieindkomst. Skattestyrelsen tiltrådte dog at nedsætte avancen for 2018 med 2.812 kr. baseret på yderligere dokumentation for anskaffelsessummen.

Klagerens påstande og begrundelse

Klagerens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skulle annulleres som ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Disse omfattede manglende høring af partsrepræsentant, manglende stillingtagen til fremførte indsigelser, manglende overholdelse af officialprincippet, samt mangelfuld begrundelse vedrørende faktiske omstændigheder, retsregler og skønsudøvelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Subsidiært blev det gjort gældende, at der skattemæssigt skulle ses bort fra det fejlagtige salg og tilbagekøb af 1.735 stk. aktier, da der var tale om en åbenlys fejl fra faderens side, og aktierne blev købt tilbage med det samme. Repræsentanten henviste til praksis, hvor transaktioner samme dag kan anses for ikke at have fundet sted, især hvis de har haft utilsigtede konsekvenser og ikke var båret af et ønske om at udskyde skatten.

Mere subsidiært blev det anført, at aktieavancen for 2018 var opgjort på et forkert grundlag, da den skønsmæssige anskaffelsessum var forkert. Klageren fremlagde dokumentation for en anskaffelsessum på 9.923 kr. for de oprindelige 102 aktier, der via aktiesplit blev til 2.040 stk.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til tre hovedspørgsmål: om et aktiesalg med efterfølgende tilbagekøb samme dag skulle tilsidesættes skattemæssigt, om Skattestyrelsens skønsmæssige anskaffelsessum var korrekt, og om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl.

Ad den subsidiære påstand: Tilsidesættelse af aktiesalg

Landsskatteretten fandt, at salget af 2.040 stk. aktier den 8. maj 2018 skulle anses for en afståelse i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 30, stk. 1. Dette blev begrundet med, at der forelå en reel kursrisiko mellem salget og tilbagekøbet, selvom transaktionerne fandt sted samme dag. Den reelle kursrisiko blev understøttet af, at salget skete gennem en bank, og at risikoen faktisk blev realiseret, idet klageren betalte 2,87 kr. mere pr. aktie ved genanskaffelsen. Den opståede avance var dermed skattepligtig i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 12.

Ad den mere subsidiære påstand: Korrektion af anskaffelsessum

Landsskatteretten tiltrådte, at klagerens anskaffelsessum for de 2.040 stk. aktier skulle forhøjes til 9.923 kr., da klagerens repræsentant havde fremlagt dokumentation herfor. Skattestyrelsen havde ligeledes tiltrådt dette under sagsbehandlingen. På baggrund heraf blev klagerens aktieavance for indkomståret 2018 nedsat til 367.766 kr. (afståelsessum: 377.689 kr. fratrukket anskaffelsessum: 9.923 kr.). Klagerens tab for indkomståret 2019 blev fastholdt til 59.849 kr. (afståelsessum: 56.951 kr. fratrukket anskaffelsessum: 116.800 kr.).

Ad den principale påstand: Ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var ugyldig. Retten anerkendte, at afgørelsen var mangelfuld, idet den ikke indeholdt en direkte henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen var truffet, og idet den ikke eksplicit tog stilling til alle partsanbringender. Dog fandt Landsskatteretten, at disse mangler ikke havde haft betydning for afgørelsens materielle indhold, da der var hjemmel til ansættelsesændringerne i Aktieavancebeskatningsloven § 12 og Aktieavancebeskatningsloven § 14. Manglerne kunne afhjælpes af en rekursinstans, hvilket skete med Landsskatterettens egen afgørelse, jf. retspraksis som SKM2002.149.HR og SKM2015.37.BR. Manglerne blev derfor ikke anset for konkret væsentlige.

Landsskatteretten fandt desuden, at afgørelsen ikke var behæftet med andre mangler. Der var sket behørig partshøring, idet klagerens far fik mulighed for at kommentere på afgørelsesgrundlaget i en forlænget periode. Afgørelsen indeholdt også de fornødne faktiske oplysninger til beregning af avance/tab.

På baggrund af ovenstående blev Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 nedsat til 367.766 kr., mens afgørelsen for indkomståret 2019 blev stadfæstet.