Salg af aktier til udstedende selskab anset for skattepligtigt udbytte trods påstand om ugyldighed og sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandlede beskatningen af en aktionærs salg af aktier tilbage til det udstedende selskab, [virksomhed1] A/S, i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT havde forhøjet aktionærens aktieindkomst med de fulde salgssummer, da salgene blev anset for skattepligtigt udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 B.

Klageren gjorde gældende, at aktieoverdragelsesaftalerne var ugyldige, da han troede, han solgte aktierne til sin far med succession for at undgå beskatning i en økonomisk presset situation. Han anførte desuden, at provenuet ikke tilgik ham direkte, men blev brugt til at indfri gæld. For indkomståret 2010 påstod han, at fristen for genoptagelse var overskredet. Endelig hævdede han, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, idet han var blevet nægtet aktindsigt i strid med Forvaltningsloven § 9.

SKAT fastholdt, at salgsaftalerne var gyldige, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for 2010 var opfyldt, da klageren havde handlet forsætligt ved ikke at selvangive indkomsten, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKATs kundskab til forholdet stammede fra politiet, og fristen for varsling var overholdt.

En central del af sagen var en tidligere straffesag, hvor klageren ved Østre Landsret blev dømt for skattesvig af særlig grov karakter for netop disse transaktioner. Landsretten fandt det bevist, at klageren vidste, at salgene skete til selskabet, og at han havde forsæt til skatteunddragelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klagerens indkomst skulle forhøjes med salgssummerne fra aktiesalgene. Retten delte sin begrundelse op i sagens materielle og formelle forhold.

Sagens materielle forhold

Landsskatteretten fastslog, at når en aktionær afstår aktier til det selskab, der har udstedt dem, skal afståelsessummen medregnes i den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningsloven § 16 B, stk. 1. Retten lagde afgørende vægt på Østre Landsrets dom af 16. august 2017 i den relaterede straffesag. I denne dom blev det fastslået, at klageren vidste, at aktieoverdragelserne skete til selskabet, og at han havde forsæt til skatteunddragelse. Dette underminerede klagerens påstand om, at aftalerne var ugyldige, eller at han var i en vildfarelse om salgets natur. På denne baggrund fandt retten, at SKAT med rette havde anset salgssummerne for skattepligtig aktieindkomst.

Sagens formelle forhold

Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, herunder manglende aktindsigt, samt at fristen for genoptagelse var overskredet for indkomståret 2010.

• Aktindsigt: Retten anerkendte, at SKAT begik en sagsbehandlingsfejl ved ikke at behandle anmodningen om aktindsigt i henhold til Forvaltningsloven § 9 før afgørelsen blev truffet. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt retten dog ikke, at fejlen var så væsentlig, at den medførte ugyldighed. Retten lagde vægt på, at klagerens daværende repræsentant rent faktisk havde modtaget de centrale bilag fra politiet forud for SKATs afgørelse og dermed havde haft mulighed for at forholde sig til sagens faktiske grundlag. Retten vurderede, at afgørelsens resultat ikke ville have været anderledes, selvom aktindsigt var blevet givet korrekt af SKAT.

• Ansættelsesfrister: For indkomståret 2010 fandt retten, at fristerne for genoptagelse var overholdt. Retten henviste til, at Østre Landsrets dom fastslog, at klageren havde handlet forsætligt. Dermed var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt. Fristen på seks måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var ligeledes overholdt, bl.a. på grund af en aftale om fristforlængelse. Retten bemærkede desuden, at der alternativt kunne være tale om en kontrolleret transaktion, hvilket ville give en forlænget ordinær frist på seks år efter den dagældende Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Samlet set fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig, hverken på materielt eller formelt grundlag, og stadfæstede derfor afgørelsen.